Indretning af have eller grønne områder

Uanset om du har brug for hjælp til haveindretning eller indretning af grønne områder i boligforening eller virksomhed, kan vores rådgivere give dig den nødvendige støtte.

Havebesøg og hjælp til haveindretning

Har du brug for besøg af en haveekspert med praktisk erfaring og kendskab til planter, træer, belægninger, niveauregulering, jord, afvanding eller lignende? Hos Skov Larsen Anlægsgartner kan du få rådgivning og hjælp til haveindretning, hvis du er i tvivl om, hvordan du griber det hele an. Måske er du helt ny haveejer eller måske har du bare brug for nogle friske øjne på haven. Under alle omstændigheder kan vores rådgivere hjælpe dig med at iværksætte dine ideer, så havedrømmen bliver til virkelighed. Når vi tager på havebesøg, svarer vi på alle dine spørgsmål om indretning og pleje af haven. Fokus kan fx være på at bringe mere biodiversitet ind i haven, hvordan haven gøres lettere at passe eller noget helt tredje. Vi tager udgangspunkt i præcis det, du har brug for, så du kan komme godt fra start. Formålet med et havebesøg er at booste din haveglæde ved at give dig større overblik, klarhed og nyttig viden. Vi giver dig konstruktiv sparring og overblik over de forskellige delelementer af haveprojektet – og hvad der skal tages højde for, når arbejdet planlægges.

Signalværdi i virksomhedens udearealer

Hvis du er ansvarlig for de grønne områder i en virksomhed eller boligforening, er det værd at tænke over hvilke signaler, de sender til kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Strækningen, hvor besøgende bevæger sig fra parkeringspladsen til indgangen, er en oplagt mulighed for at profilere de værdier, der ligger til grund for jeres forretning. Stilen, planterne og materialerne er med til at skabe førstehåndsindtrykket, der kommunikerer, hvad man kan forvente af samarbejdet med jer. Med den rette indretning er der også mulighed for at skabe et udemiljø, som er rart for medarbejderne at opholde sig i. Indbydende, grønne omgivelser vil forkæle sanserne og skabe en behagelig, afslappende ramme om det kollegiale samvær, fx i arbejdspauser og forskellige sociale sammenhænge. Udearealet siger meget om, hvordan en organisation forholder sig til verden, og veludnyttede grønne områder bidrager ikke alene positivt til organisationens klimaregnskab, men også til trivselsregnskabet. Mange tænker det derfor også aktivt ind i ESG-indsatsen. Vi er klar til at hjælpe dig godt i gang og besøger virksomheder og boligforeninger på hele Fyn for rådgivning og indretning af grønne områder.

Lad os tage en uforpligtende snak, og lad os hjælpe med at få dine ideer til virkelighed.