Snerydning – Odense

Søger du professionel hjælp til snerydning i Odense eller omegn? Vores vintertjeneste omfatter fuld glatførebekæmpelse, herunder snerydning og saltning for virksomheder, boligforeninger og private grundejere.

Pålidelig vintertjeneste

Vinterens vejr kan være uforudsigeligt, og sne, frost og kulde kommer sjældent belejligt. I Skov Larsen Anlægsgartner tilbyder vi vintertjeneste efter fast aftale, så du ikke behøver at bekymre dig om sikkerhed og fremkommelighed, når vintervejret gør sit indtog. Ved virksomheder, institutioner og boligforeninger sikrer vi effektiv glatførebekæmpelse på selv meget store arealer, så driften ikke lider under vinterens luner. Vi råder over store traktorer med sneplove og saltspredere, som sikrer hurtig og grundig rydning. Ved private boliger, hvor pladsen som regel er mere trang, udfører vi typisk opgaven med minitraktor eller håndkraft.

Omtanke for miljøet

Hos Skov Larsen Anlægsgartner ønsker vi at minimere negativ indvirkning på miljøet i forbindelse med glatførebekæmpelse. Derfor sørger vores medarbejdere altid for nøje afmålt dosering af salt som tømiddel, da det i værste fald kan have skadelig virkning på planter og dyreliv. Desuden sætter vi en ære i at begrænse antallet af kørsler, dels for at spare på CO2-udledningen fra maskinerne og dels for at sikre mindst muligt saltforbrug.

Lad os tage en uforpligtende snak, og lad os hjælpe med at få dine ideer til virkelighed.