Fugle i haven

Oprettet d.

Fugle i haven

Fugle i haven 🐦

 

Vil du gerne i gang med at fodre fuglene i haven? Så er det en god ide at begynde i det tidligere efterår. Hvis du starter tidligt, kan du nemlig trække fuglene til, og gøre dem til faste vintergæster. Dog er det vigtigste, at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder, da det er her de har sværest ved at finde føde.🍏

 

Det er meget forskelligt hvilket foder de forskellige fugle foretrækker. Du kan derfor ved hjælp af hvilket foder du vælger, målrette hvilke fugle du ønsker og får i haven. Hvis du blot er interesseret i fugle, og flere af slagsene, så kan du med fordel benytte noget federe foder - det trækker nemlig flere fugle til. Fuglene foretrækker mejsekugler med højt fedtindhold og frøblandinger med en stor andel fede solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner. Foderblandinger med meget majs, hirse og korn skal du helst undgå. Årsagen til det, er at der er for meget spild ved denne løsning.😊

 

Udover mad er det også en fordel at have vand i haven. I vandet kan fuglene både få lidt at drikke, men det giver dem også mulighed for at vaske sig. Derudover giver adgang til vand flere fugle i haven, end hvis der udelukkende er mad. 💧

 

Husk på, at du fodre fuglene for din egen skyld og ikke for deres skyld - så gør det med overvejelser over natur og fugle.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar