Haven som mentalt frirum

oprettet d. under Havearbejde

Haven som mentalt frirum

For mange er haven et sted der kalder på arbejde og aktivitet. Og dermed ofte også et sted der giver anledning til dårlig samvittighed, fordi man ikke har nået det ønskede. 

Vi danskere søger i disse år stilheden og fordybelsen som aldrig før. Rum, hvor vi kan koble af og slippe stress og jag. Nogle søger egentlige meditationsrum, mens andre søger mod skoven eller mod vandet. 

Men mange glemmer, at de også har et oplagt rum lige uden for døren, nærmere bestemt i haven. Hvis ellers den er indrettet til det og hvis der gøres op med tanken om at havetid er lig med trillebør og spade. 

Vi har udført terrasseområdet hos psykoterapeut Birgitte Hasholt, der ud over at være psykoterapeut også er haveskribent og havebogsforfatter. Hun bruger haven og den nærliggende skov i sit arbejde som terapeut. 

- Haven bliver for mange af os et projekt, hvor vi har fokus på at være i gang og præstere. Der skal beskæres, passes bede og slås græs. Men det er faktisk muligt at vælge en anden tilgang til sin have, nemlig ved at gøre den til et rum, hvor der er fokus på at koble af og være i det beroligende system, siger Birgitte. 

- Det vilde er godt, fordi det ikke kræver den samme form for pasning og pleje som en meget strømlinet have. Det vilde er også det naturlige, som vi mennesker har fjernet os fra, og det naturlige bringer os tilbage til det menneskelige udgangspunkt, hvor vi intuitivt finder sindsro, er nærværende og i samhørighed med os selv, fremhæver Birgitte Hasholt. 

Hvordan får man så skabt sådan en have? Det har vi stor erfaring med hos os, hvor havearkitekt Janne Fuglsang har været med til at skabe terrassemiljøet i Birgitte Hasholts have. 

- Jeg har nogle helt konkrete råd til hvordan man planlægger haven, så den bliver vedligeholdelsesvenlig samtidig med at den stadig er spændende, siger Janne. Derved arbejder man med naturen i stedet for mod naturen og det gør hele forskellen. Haven hos Birgitte er bestemt velplejet - men dele af den har fået lov at danne en mere glidende overgang mod den omkringliggende natur og er ikke så plejekrævende. 

Har du lyst til at lave noget lignende hjemme hos dig selv, så er vi klar til at råde og vejlede dig.

Har du lyst til at høre mere om Birgitte have- og skovterapi, så kig på Midtfyns Psykologhus.

 

Foto: Birgitte Hasholt

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar