11

A. Dragsted Kgl. Hof Juveler

Arent Nicolaj Dragsted, 1821-1898, dansk guldsmed udlært i Kerteminde og efterfølgende uddannet på Det Kgl. Kunstakademi hos blandt andre Hetsh. Han arbejdede efterfølgende i Paris, og var fra 1854 guldsmedemester i København.  

Dragsted formåede at løsrive sig fra sin læremesters klassicistiske indflydelse og blev berømt for sin ciselørteknik. Hans mest kendte værker er Ingemanns Guldhorn og guldkransen til Frederik VII’s kiste i Roskilde Domkirke. 

Forretningen A. Dragsted lå tidligere i Bredgad i København, men er flyttet til Store Kongensgade.

  

 

Se flere produkter af denne designer
11

A. Michelsen

Anton Michelsen, 1809-1877, dansk guldsmed, blev guldsmedemester i 1841 i København, fra 1848 hofguldsmed samt hof- og ordensjuvelér. Hans arbejder er udført i klassicisme og nyrokoko samt mere nationalt prægede stilretninger som den oldnordiske stil og Christian 4.-stilen.

I 1841 grundlagde han firmaet A. Michelsen, som under sønnen Carl Michelsen (1853-1921), blev Danmarks førende guld- og sølvsmedevirksomhed. Firmaet A. Michelsen er i dag fusioneret med Georg Jensen Sølvsmedie i København under Royal Scandinavia A/S. 

Sølvsmedien A. Michelsen skabte i 1940 det første Marguerit-smykke i anledning af dronning Margrethes fødsel. Det enkle og elegante smykke blev et symbol på det håb, som fødslen af den lille prinsesse skabte i kongeriget i krigsårene. Dronning Margrethes kælenavn på engelsk er Daisy - det engelske ord for margerit, men inspirationen til smykket kom fra den marguerit-broche, som dronning Ingrid bar ved sit bryllup med kronprins Frederik i 1935. Marguerit-smykkerne udføres og markedsføres i dag hos Georg Jensen Sølv i København. 

 

 

Se flere produkter af denne designer
11

Agnete Dinesen

Agnete Dinesen, f. 1943. I 1968 uddannet guldsmed fra Roskilde Guldsmedie og derefter på Guldsmedehøjskolen 1969 – 1971. I 1973 blev hun gemmolog, specialist i ædelstene.

Som gemmolog er hun kendt for sine smykker med sten, som hun selv skærer og sliber. Hendes smykkearbejder er præget af kombinationen af sølv og sten, ofte i organiske former og med vægt på naturens genkendelige farver. 

Siden 1983 har Agnete Dinesen været fast udstiller i Galerie Metal i København, og hun har deltaget i adskillige udstillinger i ind- og udland, samt modtaget adskillige udmærkelser og legater for sit arbejde med ædelt metal og stene, blandt andet både sølv og bronzemedaljer og tre arbejdslegater. Hun har desuden lavet smykker for Anton Michelsens Sølvsmedie.

 
Se flere produkter af denne designer
11

Alev Siesbye

Alev Siesbye er født i Tyrkiet i 1938, uddannet på kunstakademi og keramikværksted i Istanbul var Alev Siesbye hos Kähler på keramikværkstedet i Næstved og fra 1963-1968 ved den Kgl. Porcelænsfabrik i København, inden hun i 1969 åbnede eget værksted.

Alev Siesbyes stentøjsskåle bærer præg af en stor vision om forening af materialet med en stram opadstræbende form på en lille basis i et svævende udtryk, som kombinerer smukke linjer og høje kvalitetskrav med en middelhavstradition for runde former og blå farver, især de lysende turkise og den mørkere lapis lazuli.

Ud over et spisestel for Royal Copenhagen (1992) har Alev Siesbye formgivet porcelæn og glas for Rosendahl. Hun har blandt andet designet en smuk ny vase til Rosendahls Karen Blixen Collection, med inspiration fra Karen Blixens elegante og kunstneriske buketter.

Hun modtog Eckersbergs Medalje 1983 og Prins Eugens Medalje 1995.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Allan Scharff

Allan Scharff 1945. Udlært sølvsmed fra Georg Jensens sølvsmedje 1963-67 med sølvmedalje og fra Guldsmedehøjskolen, juvel- og sølvsmedelinjen 1972-75, hvorefter han etablerede eget værksted.

I dag arbejder han hovedsagligt med glas og sølv, ofte med tydelig inspiration fra fugle og bjerge.

Allan Scharff har været fast tilknyttet designer for Hans Hansen Sølvsmedje og Royal Copenhagen/Georg Jensen.

Han har vundet flere danske og internationale priser  og har været repræsenteret ved flere udstillinger over hele Europa. 

 

Se flere produkter af denne designer
11

Andreas Mikkelsen

Andreas Mikkelsen (1928-) blev i 1955 en del af ledelsen i Georg Jensens sølvsmedje. Han er uddannet fra Niels Brocks Handelshøjskole samt Københavns Handelshøjskole og har udfyldt adskillige ledende positioner hos Georg Jensen gennem årene, indtil 1989, hvor han blev designer på fuld tid.

Andreas Mikkelsens arbejder er kendetegnet ved en udpræget sans for klarhed og præcision i den formmæssige udførelse – en formfornemmelse, der både er innovativ og præget af underspillet humor. Mikkelsens kreationer er hensynsfulde mod køberens budget og tilbyder brugeren talrige skønne øjeblikke.

Andreas Mikkelsens designs er originale formgivninger af funktionelle hverdagsgenstande som billedrammer, nøgleringe, cd-racks, såvel som smykker til både kvinder og mænd, samt hans højt værdsatte serier af vejrstationer. Han er samtidig designeren bag mange af de populære juleprodukter fra Georg Jensen, såsom lysestager og ornamenter. 

Se flere produkter af denne designer
11

Anette Kræn

Anette Kræn, f. 1945, dansk guldsmed. Efter studieophold i Tyskland og Schweiz fra 1969 åbnede hun i 1974 eget værksted. Fra 1976 har hun deltaget på udstillinger i ind- og udland. Hun har designet for Georg Jensen siden 1978, som en af de nye, dristige designere.

Efter 40 år med egen butik har Anette Kræn udviklet en fornemmelse for den personlige smykkeformgivning. Hun skaber stramme skulpturelle smykker og gerne monumentale armringe og brocher med rå overflader.
Materialer lægges lag på lag, hvilket tilfører genstandene en overraskende stoflighed viser kunstnerens interesse for smykket som ekspressiv overflade. Med nordisk naturfølelse og inspiration fra Østen har hun kombineret smykker af ædelmetal med indfarvet hestehår, jern, keramik, elfenben, silke, læder og papir og lak.

Hendes smykker kan betragtes som moderne kunst og brugeren som et mobilt galleri.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Anne Amnitzbøll

Anne Ammitzbøll studerede på Finn Juhl Skolen for Boligindretning og Mulle Høyrups eksperimenterende skole for tekstiltryk i Kokkedal. Hun har designet og solgt børnetøj i sin egen butik og har været ansat som designer af lædervarer af Form og Farve i København. Ammitzbøll har arbejdet med Andreas Mikkelsen siden 1970 og har været ansat som designer af Georg Jensen sølvsmedje siden 1978.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Annelise Bjørner

Kunstner og arkitekt Annelise Bjørner (1932-) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole i 1957 og er blevet kendt for sit arbejde med sølvvarer og møbler.

I 1962. indledte hun et samarbejde med møbelarkitekt Rigmor Andersen. Sammen tegnede de Møbler til fruens værelse i oregon-pine og mahogni, og de deltog i konkurrencer om møbler og sølvtøj. I 1967 skabte de et spisebestik og et tilhørende elegant opbevaringsmøbel, som var Nationalbankens bryllupsgave til dronning Margrethe 2. og prins Henrik, senere markedsført under navnet Margrethebestikket.

I 1968 modtog hun Eckersberg medaljen og fra 1971 til 2003 designede hun fast for Georg Jensen.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Ann-Sofi Romme

Ann-Sofi Romme (1957-) er uddannet keramiker og designer fra Designskolen i Kolding 1977-1981 på linjen for keramisk formgivning.

Hun designer i glas, porcelæn og metal, for eksempel porcelænsserien Nouveau og glasservicet Eclair, samt juletræsdekorationer i glas. De seneste år har hun også arbejdet med smykker i guld, sølv, perler og ædelstene hos Pureheart og World of Watches & Jewellery – Nature Rocks.

Hun har blandt andet designet for Holmegaard/Rosendahl, Royal Copenhagen og Georg Jensen.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Arne Jacobsen

Arne Jacobsen (1902-1971) er oprindeligt uddannet murer fra Det Tekniske Selskabs Skole i 1924. Derefter fortsatte han på kunstakademiet, hvorfra han er uddannet i 1927.

I 1928 modtog han Akademiets guldmedalje, men allerede som 23-årig var han på verdensudstillingen i Paris blevet tildelt en sølvmedalje - den første af de utallige hædersbevisninger. Hans utrættelige søgen og suveræne løsninger, manifesterede sig blandt andet ved de mange sejre i hjemlige og internationale konkurrencer. Blandt hans hovedværker kan nævnes: Rådhusene i Århus, Søllerød, Rødovre og Glostrup, SAS-huset (Royal Hotel) i København, Toms fabrikker i Ballerup, Danmarks Nationalbank, St. Catherine's College i Oxford og Hamburgerische Elektrizitätswerke's administrationsbygning.

Arne Jacobsen indledte i 1932 et samarbejde med Fritz Hansens Eft. A/S og tegnede i årenes løb en serie af stole, der ofte er blevet nævnt som milepæle i udviklingen af vor tids møbelkunst. Det gælder f.eks.”Myren”(1951), “Ægget” (1957) og “Svanen”(1957). Arne Jacobsen var professor ved Kunstakademiet og blev udnævnt til æresdoktor ved en række udenlandske universiteter og akademier.

Hans karakteristiske "Cylinda-line" blev tildelt ID-prisen 1967 af Selskabet for Industriel Formgivning og International Design Award 1968 af The American Institute of Interior Designers.

Se flere produkter af denne designer
11

Arno Malinowski

Arno Malinowski (1899-1976) Medaljør og billedhugger uddannet hos hofgravør Sophus Lindahl og på Kunstakademiets billedhuggerskole.

I en tid, hvor andre designere ellers vendte sig mod det helt enkle, kom Malinowskis design til at fremstå som en tilbagevenden til tidligere tiders idealer. Malinowski genindførte en hvirvlende elegance, der ikke var bange for ophøjelse og forfinelse. Hans utraditionelle kombination af jern og sølv var inspireret af en Japansk måde at kombinere materialer på, og smykkekollektionen blev kun fremstillet i et meget begrænset omfang, og er derfor sjældne i dag.

Malinowski er nok mest kendt for ”Kongemærket” som han designede i anledning af Kong Christian Xs 70 års fødselsdag i 1940. Dette bemærkelsesværdige design blev brugt til mange forskellige objekter, så som brocher, manchetknapper, papirknive osv. Og pga. besættelsen blev det et meget kendt nationalt symbol.

1921-35 var Malinowski ansat ved Den kongelige Porcelainsfabrik, hvor han udfoldede sit dekorative talent i en række fint modellerede statuetter, yndefulde og lette med papirtynde gevandter og foldekast og med smukt udførte blomster, blade og stængler.

1936 til 1944 var han tilknyttet Georg Jensens sølvsmedie, hvor han skabte Kongemærket.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Astrid Fog

Astrid Fog (1911-1993) var oprindeligt modedesigner og redaktør, og begyndte først senere at beskæftige sig med smykkedesign. Hun var ikke videre imponeret over hvad der allerede fandtes på området, og gav sig derfor til at designe smykker, der kunne passe til hendes tøjdesigns.

Fog har tilført alle sine designs en fornemmelse for mode. Hun har en grundlæggende respekt for materialet, som har medvirket til succesen for hendes smykkedesigns, hvor især den måde, det enkelte materiale forholder sig til designet, er af største vigtighed. Hun har udviklet den modernistiske følsomhed med kombinationer af enkle geometriske former, som f.eks. cirkler, firkanter og rektangler, på en måde, der var helt ny på det tidspunkt. Også i Astrid Fogs designs for Royal Copenhagen Porcelænsfabrik, ses en grundig opmærksomhed over for detaljerne og en klar enkelhed.

Til Astrid Fogs største succeser hører hendes store, enkle hjerte-pendant med lang kæde, der stadig produceres.

Astrid Fogs første smykkekollektion for Georg Jensen kom i 1969 og trak for starten stor opmærksomhed og givet hende en trofast fanskare. Hendes smykkedesigns værdsættes for deres skulpturelle kvaliteter, og hun var i høj grad medvirkende til revitaliseringen af Georg Jensen på den internationale designscene. Hendes ambition var at lave smykker med tyngde, som samtidig var komfortable, og hendes designs var med til at fordoble Georg Jensens salg af smykker, og dermed gøre smykker til den primære del af produktionen.

 

 

Se flere produkter af denne designer
11

Aurélien Barbry

Den fransk fødte designer Aurélien Barbry er uddannet industri- og indretningsarkitekt fra Ecole Camondo i Paris.

Barbry ønsker at lade den åbenlyse form kommunikere med brugeren, og spørger hvordan et hverdagsdesign kan gøres anderledes.

Han står bag LE KLINTs nyeste serie håndfoldede pendler i papir eller plast, som tilfører lampekollektion et nyt klassisk design.

Barbry har arbejdet en årrække som designchef hos den verdenskendte franske stjernearkitekt Jean Nouvel, manden bag bl.a. det nye DR-hus i København. Siden er Barbry gået solo og har allerede lagt navn til flere succeser verden over, blandt andet for Georg Jensen og Menu, han har beriget med den smukke Black Titanium serie.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Barth Nussbaumer

Den schweiziskfødte designer Nicolas Barth Nussbaumer (1972-) er uddannet i smykke- og ur-design på Kunst- og Designskolen i La Chaux-de-Fonds.

Nussbaumer er en modig, ung designer, der ikke er bange for at gå ukonventionelle og nytænkende veje, når det gælder designet af hans ure. Han er banebrydende med nye former for moderne ure med et dristigt og elegant træk.

Hans Concave-kollektion fra 2006 var hans første for Georg Jensen. Den udfordrer traditionelt urdesign ved at integrere urskiven og ur-kapslen i én form, så alle synlige elementer på uret et konkave og tilpasset den konkave form.
Han har desuden designet Vice-kollektionen, som lader stålarmbåndsurets styrke, anvendelighed og funktionalitet udtrykke sig i den klassiske elegance og forfinethed, der kendetegner et Georg Jensen-smykke.

Nussbaumer har samarbejdet med Rodolphe og DiModolo, som er nogle af sværvægterne inden for luksusvareindustrien med design af ure, smykker og møbler. Som24-årig startede han sin egen virksomhed.
 

 

Se flere produkter af denne designer
11

Bent Gabrielsen

Bent Gabrielsen (f. 1928) er uddannet guldsmed i 1949 efter at have overstået praktikperiode hos guldsmeden Ejler Fangel i København. Gabrielsen tilhørte den første gruppe af studerende på Guldsmedeskolen i København, hvorfra han gik ud med topkarakterer i 1953. Med det samme blev han ansat hos Hans Hansens sølvsmedje hvor han arbejdede indtil 1969. Da han forlod stedet var han ansvarlig for hele firmaets produktion.
 
Efter at have forladt Hans Hansens firma startede Gabrielsen sit eget værksted. Han holdt sit firma på et omfangsmæssigt lille plan, og hans kone og ham selv var de eneste ansatte. En stor del af hans produktion blev solgt i Japan, hvor han holdt årlige udstillinger fra 1980-1997.
 
Nogle af Bent Gabrielsens mest værdsatte arbejder er borgmesterkæder til byerne Vejle, Kolding, Egtved, Give og Trehøje; smykkekollektioner for Georg Jensen og Royal Scandinavia; og en kollektion af ure for Omega i Schweiz.
 
Hans kreationer har været udstillet i New York, Milano, Paris, Australien, Moskva, London og mange andre steder. Gabrielsen har vundet adskillige priser, legater og medaljer, bl.a. den prestigefyldte amerikanske Lunning pris i 1964.

Se flere produkter af denne designer
11

Bent Knudsen

Den danske sølvsmed Bent Knudsen (1924-1996) er uddannet på Cohrs Sølvvarefabrik. Efter ansættelse hos Hans Hansen åbnede Bent Knudsen i 1956 sin egen sølvsmedje i Kolding sammen med hustruen Anni.

En klar og enkel formgivning er karakteristisk for deres smykker, fx halsringen fra 1956 med to ametyster. Samme enkelhed udviser arm- og halssmykkerne bestående af geometrisk formede led, der griber ind i hinanden.

Ud over bestillingsarbejder for det danske og svenske kongehus samt borgmesterkæde til Viborg har de udført kirkesølv til bl.a. Farum og Møgeltønder samt papirklip.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Bent Nobert

Bent Hedegaard Nobert (1959) er uddannet på Arkitektskolen i Aarhus. 

Han har beskæftiget sig med produktudvikling fra briefing til færdigpakket produkt.

Bent Nobert har udviklet en række produkter til køkkenet, som tager udgangspunkt i oprullet rustfri stål, blandt andet skuffegreb og knivophæng.

Tidligere har han arbejdet som selvstændig i Bent Nobert aps, for Hojer Design College, Christian Bjørn Design a/s og er nu chefdesigner hos Georg Jensen Living.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Bente Hansen

Den danske keramiker Bente Hansen (1943) er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1964, fra 1968 med eget værksted.

Hun har specialiseret sig i saltglaseret stentøj, som har en appelsinskalslignede overflade, med både drejede og opbyggede former, som først var organisk formede brugsgenstande, senere blev mere arkitektonisk opbyggede kar med stærkt farvede geometriske dekorationer og nu har udviklet sig til mere skulpturelle objekter med et kraftfuldt udtryk.

Fra 1964 var hun ansat hos Bing & Grøndahl indtil 1970, og fra 1978 til 1982 var hun tilknyttet Den Kgl. Porcelainsfabrik. Bente Hansen er en aktiv kunstner med mange soloudstillinger i ind- og udland. Fra 1992-96 har Bente Hansen været faglærer på Danmarks Designskole. I 1997 modtog hun Thorvald Bindesbølls Medalje.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Bergs Sølvvarefabrik

Bergs Sølvvarefabrik blev grundlagt i Assens på Vestfyn i 1918 med inspiration og personale fra byens anden sølvvarefabrik. Først under navnet Berg og Jensens Sølvvarefabrik, senere under andre navne, blandt andet A.P. Bergs Sølvvarefabrik (1962-83).

Stifterne var J.J. Jensen (der udtrådte af virksomheden omkring 1950) og A.P. Berg (død 1960), hvis søn Olaf Berg overtog virksomheden.

I en årrække var sølvindustri lidt af en specialitet for Assens, og de to virksomheder var de eneste fynske medlemmer af Foreningen af Sølvvarefabrikanter. Virksomheden lukkede i 1993.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Bjarne Bo

Bjarne Bo (1943) er dansk designer og arkitekt. 

Bjarne Bo’s produkter er let genkendeligt på de regulære geometriske former i typisk 60’er design. Andre produkter er meget nordiske og så stor en del af vores hverdag, at vi ikke altid er klar over at det er et Bjarne Bo design vi står med.

Bjarne Bo er blandt andet kendt for sine firkantede Rosti-skåle og for Handelsbankens sparebøsse, en blå elefant, som fik navnet Håkon. Elefanten lavede han sammen med Henrik Mikkelsen (ca. 1970).
 

Se flere produkter af denne designer
11

Bo Bonfils

Bo Bonfils (1941) er tegner og autodidakt formgiver og har en aldrig afsluttet reklameuddannelsen fra Kunsthåndværkerskolen bag sig. Han blev uddannet som designer ved Kunsthåndværkerskolen i København fra 1958-61 og startede i 1960 sin egen virksomhed. Før han sluttede sig til Georg Jensen i 1984, havde Bonfils undervist ved Kunstakademiet og skabt designs for bl.a. Bing & Grøndahl.

Bo Bonfils har en solid tro på Georg Jensens grundlæggende koncept om at gøre hverdagslivet smukt. Ud fra denne målsætning har Bo Bonfils beriget dansk kunsthåndværk i mange år. I sin brugskunst viser Bonfils slægtskab med det bedste i nordisk formgivning. Et fremragende eksempel er det rustfri stålbestik "Bo Bonfils", som han tegnede for Georg Jensen i 1980’erne. Alt, hvad Bo Bonfils laver, er præget af hans forkærlighed for kvalitet og godt håndværk.

Alle danskere er før eller siden stødt på hans værker, som for eksempel den berømte Tivoli-plakat fra 1982 med en svævende karruselhest på en dybblå baggrund eller talrige plakater til DSB, Copenhagen Jazz Festival, Louisiana m.v.

Bo Bonfils har haft egen virksomhed siden 1960 og har udført opgaver for både danske og internationale virksomheder. Derudover har han tegnet plakater, frimærker, illustreret bøger og lavet kunstudstillinger. Bonfils har arbejdet sammen med Rosendahl siden 1989, hvor han blandt andet har været med til at udarbejde emballager.

Bonfils har modtaget Danmarks mest prestigefyldte designpris, ID prisen, som han vandt i 1984, 1985 og igen i 1990, hvor fik den for sit Bo Bonfils-bestik. Han er også præmieret af Statens Kunstfond for den lille indendørs ovn "Ildsted", som han har skabt i tæt parløb med sin ægtefælle, keramikeren Jane Reumert. Her er fokus på bålet, og intet i formgivningen er overflødigt. I 1988 fik Bonfils endvidere en guldmedalje fra the Art Directors' Club of New York.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Bruno Christesen

Bruno Christesen (født?) er uddannet på Danmarks Tekniske Universitet 1987-90.

Christesen arbejder med tekniske løsninger inden for produktion og udvikling af industrielle produkter. Han elsker at opfinde og løse brugerens behov på sjove og anderledes måder.

Nøddeknækkeren er Bruno Christesens første produkt for Menu. Her udfordrer han fantasien, slipper tøjlerne og sprænger de vante rammer i et helt nyt design over et kendt tema, der får en ny og utraditionel drejning.

Bruno Christesen har arbejdet som produktudvikler for Menu A/S fra 1994 til 2007 og har siden været produktudvikler for Muuto A/S.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Carl M. Cohr

Carl Mads Cohr (1862–1925) var en dansk sølvvarefabrikant, oprindeligt uddannet som købmand, men overtog i 1887 faderen Ditlev Madsen Cohrs (1829-1883) guldsmedeforretning i Fredericia. I forbindelse med guldsmedebutikken var et lille værksted, her begyndte Cohr at fabrikere sølvskeer, som han solgte til guldsmede i andre jyske købstæder og senere begyndte Cohr en storfabrikation af sølvvarer, der blev afsat på både det store indenlandske marked og på eksportmarkederne i Sverige og Norge. I 1906 overtog han Flérons Sølvvarefabrik i København. Samme år blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Cohr som administrerende direktør og hovedaktionær.

Cohr var både en forudseende købmand og en kompetent kunsthåndværker, og under hans ledelse blev virksomheden den største sølvvarefabrik i Skandinavien. I 1921 begyndte Cohr at producere forsølvede varer og fra begyndelsen blev varemærket ATLA brugt på sølvplet bestik og korpusvarer. Cohr samarbejdede med de bedste designere til fabrikken, fx Knud V. Engelhardt.

Efter Carl M. Cohrs død blev svigersønnen Harald Lützen direktør og sønnen Einar Cohr prokurist. Virksomheden var på dette tidspunkt Danmarks største sølvvarefabrik og benyttede flere af tidens kendte designere: Eduart Eggeling, Knud V. Engelhardt, Sigfred Wagner, Mogens Koch og H.F. Gross.

I 1930 påbegyndtes produktion af rustfri stål og selskabet fik senere international anerkendelse efter Verdens udstillingerne i Bruxelles 1935 og Paris 1937. H.P. Jacobsen, der blev ansat i 1926, havde i 40 år den kunstneriske ledelse. Sølvsmeden Hans Bunde prægede Cohrs produktion afgørende i 1950'erne.

Einar Cohr overtog ledelsen i 1959. Han tegnede selv, bl.a. bestik og kirkesølv. Einar Cohr døde i 1970 og virksomheden blev solgt til Jens greve Krag-Juel-Vind-Frijs.
I de kommende år opkøbtes Horsens Sølvvarefabrik og Dansk Kronesølv i Slagelse. En ny fabriksbygning blev opført og indviet i 1985. Men allerede i september 1985 gik virksomheden i betalingsstandsning. Denblev søgt videreført af Keld Poulsen, men måtte lukke.
 

 

Se flere produkter af denne designer
11

Charles Wilson

Charles Wilson (1968) er industriel designer bosiddende i Sydney, Australien.

Han har en bachelorgrad fra 1991 i Industriel Design fra University of Technology, Sydney.

Han arbejder primært med møbeldesign, men har også designet en lang række andre produkter til forskellige segmenter, herunder brugsdesign. Massefremstilling er kernen i hans interesse for industrielt design. Først udforsker han sin ide og udforsker alle de funktionelle og æstetiske muligheder og perfektionere formen, derefter tilpasser han det til værktøjer og produktionsmidler. Herefter kan der produceres så mange eksemplarer, som markedet ønsker.

Charles involverer sig dybt i alle faserne og lægger meget vægt på at arbejde med konkrete modeller for at nå frem til et tilfredsstillende resultat. Samme fremgangsmåde blev brugt under skabelsen af den smukke kandelaber for Menu - tildelt Australian International Design Award i 2007.

Han var den første af flere australske designere, der fik sine møbler fremstillet af det Sydney-baserede selskab Woodmark International. Woodmark har tidligere fremstillet dansk design under licens, men støtter nu australsk møbeldesign.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Christian Bjørn

Designer Christian Bjørns (1944) originale produkter er i et smukt, stilrent, skandinavisk formsprog. Han har udformet stikkontakter, belysningsarmaturer, vandhaner, møbler til baderummet, udstyr til køkkener, køkkenmaskiner mv.

For Menu har han skabt en serie, der allerede fra første dag har begejstret mennesker over hele verden. Christians Lighthouse-serie er tildelt to af de mest anderkendte designpriser i verden: Red Dot Award og IF Industrial Design Award.

Christian Bjørn har været en central figur i den danske designverden siden slutningen af 70'erne, og krediteres i dag en stor del af æren for at have etableret Industriel Design, som et selvstændigt fag i Danmark.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Claus Bjerring

Den Danske sølvsmed Claus Bjerring (1951) er u Uddannet i Georg Jensen Sølvsmedie i 1973 med sølvmedalje, gik på Guldsmedehøjskolen 1976-1978 og var 1982-1985 på Kunstakademiet i København hos Robert Jacobsen. 

I 1980'erne udførte han banebrydende sølvarbejder i geometriske former med ornamenter først i kobber og oxideret sølv, senere også i rød-, gul- og hvidguld. Claus Bjerring arbejder ofte med geometriske: kuglen, trekanten, terningen, rhomben og keglen, som kombineres, hvorved genstandene opnår bevægelse og dynamik. Han har dog også arbejdet i blødere, mere organiske former, inspireret af alle mulige iagttagelser, såsom visne blade, sammenkrøllede papirstykker eller maskindele.

Med de ædle metaller, sølv og guld, har han skabt en lang række markante smykker. Ud over skulpturelle æsker, vaser og fade, bispekåbespænde til Roskilde Domkirke, kirkesølv og smykker, har han udført guldbestik mv. til det danske regentpar sammensat af tre forskellige farver i 18 karat guld.

Claus Bjerring er tildelt adskillige legater og priser blandt andet Kunsthåndværkerprisen af 1879 bronze- og sølvmedalje og Præmie ved guldsmedefagets design-konkurrence.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Claus Jensen & Henrik Holbæk

Tools Design i København blev etableret 1989 af Claus Jensen (født 1966) Industriel designer MDD, uddannet fra Den Danske Designskole i København 1992 - og Henrik Holbæk (født 1960) Industriel designer MDD og arkitekt, uddannet fra Kunstakademiet i København 1990.

Produkterne fra Tools Design er ofte kendetegnet ved en forenklet og innovativ tilgang. Porteføljen spænder fra elektronik og medicinsk udstyr til husholdningsprodukter. Deres arbejdsfilosofi er at sætte "noget ekstra" ind i produkterne.

Sammen har de skabt citruspresser, CD-holder, theæg og tørrestander for Rosendahl. Det tydelige karakteristika for designernes produkter er, at de lader de praktiske brugsgenstande til hjemmet få et æstetisk og enkelt udtryk.

Tools Design har modtaget flere end 250 priser og udmærkelser. De har repræsenteret dansk design på flere internationale udstillinger og holder desuden foredrag om blandt andet dansk design.

 

Se flere produkter af denne designer

Claus Scheelke

Se flere produkter af denne designer
11

Dan Christensen

Designeren Dan Christensen har gennem mere end 30 år stået for et enkelt, letforståeligt og logisk design, ud fra målsætningen ”Less is More”. Han virkefelt har primært ligget indenfor branding og visuel identitet, men er de senere år udvidet med blandt andet produkt design. Gennemgående for Dan Christensens designs er at det skal have den rigtige funktion, den rigtige æstetik og den rigtige økonomi. Desuden skal det være originalt, kreativt og præcist, hvilket betyder at det skal fungere gnidningsløst og være æstetisk.

I 1990 modtog han Design Award Plus i Frankfurt for sit raflebæger designet for Georg Jensen.

Dan Christensen etablerede i 1981 sin egen virksomhed DanChristensenDesign, som hovedsageligt har beskæftiget sig med grafisk design og på det seneste også industrielt design og design af fonte. Blandt kunderne er Nilfisk-Advance, Bang & Olufsen og Staten. Han har desuden modtaget flere priser.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Danske Guldsmedes Sølvvarefabrik

Danske Guldsmedes Sølvvarefabrik i Slagelse A/S (1918-1982) blev etableret i 1918 med M.J.A. Albrecht som direktør. Med sig bragte han en virksomhed, grundlagt i 1870 af Johan Rørvig (1835-1914), og som M.J.A. Albrecht havde overtaget og i 1918 overdrog til Danske Guldsmedes Sølvvarefabrikker.

Fra 1945 til fabrikkens lukning i 1982 var Richard Steengaard (f. 1910) direktør og fabrikken beliggende på Svendsgade i Slagelse (til 1977).

Se flere produkter af denne designer
11

Designit

Designit blev stiftet i 1991 af Mikael Jørgensen, Anders Geert-Jensen og David Fellah, nyuddannede industrielle designere fra Arkitektskolen i Århus.

Designit er nu Europas største indenfor strategisk designrådgivning, med det formål at skabe en stærk og bæredygtig forretningsværdi gennem integration af designforskning, brand-strategi, innovation, produkterfaringer og interaktions design.

Designit har udviklet flere køkkenprodukter for Stelton; en multikniv og en produktserie som nytænker Steltons klassiske cylinderform. Sammen med Falck har de også lavet en førstehjælpskasse til hjemmet med grafiske og let aflæselige instruktioner, for at imødegå mange menneskers usikkerhed ved selv simpel førstehjælp. Førstehjælpskassen modtog i 2012 iF produktdesign-prisen.

Designits vision var fra starten, at levere design-konsulentbistand og nye løsninger på gamle problemer, samt at hjælpe virksomhederne med at nytænke, transformere og forbedre den måde, de skaber forretningsmæssig værdi. Virksomheden har i dag kontorer i Barcelona, København, Curitiba, Gøteborg, London, Madrid, München, Oslo, Sao Paolo, Shanghai og Tel Aviv. 

 

Se flere produkter af denne designer
11

Douglas Steakley

Douglas Steakley er Master of Fine Arts fra Indiana University og desuden BA fra Bowling Green University i 1996.

Han mener kunst er så udfordrende at lave, fordi man skal arbejde sig gennem mange påvirkninger og teknikker, inden det bliver en personlig erklæring, der også har en bredt funderet appel. Han elsker, når andre mennesker reagerer på hans arbejde.

Doug arbejder tæt sammen med flere naturbevaringsgrupper. Hans billeder er med i en række publikationer blandt andre The Wilderness Coalition, The Tuolumne River Trust og Monterey Peninsula Regional Regional Parks District.

Fotografier af Doug Steakley har modtaget priser i mange konkurrencer her iblandt konkurrencer sponsoreret af National Geographic, The North American Nature Fotografer Association og The National Park Service. I 2003 modtog han den Ansel Adams Award fra The Sierra Club for sine naturbevarings-fotografier.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Eduard Eggeling

Eduard Eggeling (1869-1945) var uddannet billedhugger, men tegnede en lang række industriprodukter, bl.a. sølvbestikket Tang i en klar skønvirkestil, måske efter inspiration fra Bindesbøll.

 

11

Edvard Kindt-Larsen

Edvard Kindt-Larsen (1901-1982) er oprindeligt uddannet arkitekt, og var i årene efter anden verdenskrig engageret i en alsidig produktion af diverse kunsthåndværksgenstande.

I forbindelse med færdiggørelsen af arkitektstudierne vakte Kindt-Larsen opmærksomhed med en overdådig plan for et storhotel ved søerne i København – et projekt, der indbragte ham en guldmedalje. Kindt-Larsens største tema i sit tidlige møbeldesign er ideen om kontraster, og han kombinerede blanke, malede overflader med ubehandlet træ eller skabte ét møbel ud af flere forskellige slags træ. Med tiden udviklede han denne interesse, så den også kom til at omfatte de omgivelser, hans designede møbler befandt sig i. Siden er Kindt-Larsen blevet kendt for sine andre bygninger, ikke mindst hans eget hus siden 1962 i Klampenborg. Senere begyndte han også at kigge nærmere på tekstildesign. I 1940 vandt Kindt-Larsen en prestigefyldt designkonkurrence, der blev afholdt af A. Michelsen. Efter denne vendte han opmærksomheden mod sølv og begyndte for alvor at arbejde med smykkedesign.

Kindt-Larsen har bidraget til Georg Jensens tradition for smykkedesign i særklasse med sit klassiske armbåndsur, et design, der oprindelig blev udformet som det af en kollektion af sølvarmbånd i 1952. I 1993 blev designet lanceret som et armbåndsur i sølv og fås nu i forskellige varianter: med diamanter; i rustfri stål-udgave; med sort kalveskindsrem; med guillocheret urskive. Selve urstykket, med quartz præcision og safirglas, er yderst simpelt. Det understreger diskret den graciøse kæde og bliver en harmonisk del af hele smykket. Et elegant armbåndsur, der er velegnet til flere slags brug.

Fra og med 1930’erne og mere end tre årtier frem var Edvard Kindt-Larsen en ledende figur inden for dansk arkitektur og industrielt design. En stor del af hans succes skyldes samarbejdet med hans kone, Tove Kindt-Larsen, der også var arkitekt, og de to samarbejde på nogle af hans bedst kendte projekter.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Eigil Jensen

Guldsmed Eigil Jensen (1917-2002) blev uddannet i 1938 hos Ernst Weber i Aalborg. Han blev først ansat som smykkesmed hos Hans Hansens Sølvsmedie og fra 1943 hos A. Michelsen, først som svend, siden som værkfører, overværkfører og produktionschef indtil 1984.

Guldsmed Eigil Jensen startede i 1984 traditionen med Georg Jensens juleornamenter, da han skabte den første, som var en juleklokke.

Sæbys borgmesterkæde er fremstillet i 1969 og skænket af Sæby Bank i forbindelse med bankens 75 års jubilæum. Daværende borgmester E. Mehlsen modtog på byens vegne borgmesterkæden, som blev overrakt af bankens bestyrelsesformand apoteker M. C. Jørgensen. Guldsmed Eigil Jensen hos Kgl. hofjuveler A. Michelsen, København tegnede kæden, som blev fremstillet i juvelerforretningens guldsmedje.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Eiler & Marløe Sølvvarefabrik

Eiler & Marløe (1920-1967) er en kendt Københavnsk sølvsmedie, som var aktiv i første halvdel af det 20. århundrede. De anvendte begge eller et af navnene som mærke og nummererede deres designs. Stilen var både art deco og funktionalistisk.

Se flere produkter af denne designer
11

Einar Cohr

Einar Cohr (1901-1970) er født som søn af Fredericias store sølvvarefabrikant Carl M. Cohr. Han blev uddannet sølvsmed og cicelør, samt på skolen for dansk kunsthåndværk. Herefter var han på fagskole i Westfalen og senere arbejdede han som sølvsmed i Leipzig til han efter sin fars død i 1925 skulle arbejde som prokurist på fabrikken i Fredericia.

I tiden der fulgte havde han mindre tid til sit kunstneriske arbejde, men omkring 1950 udførte han det kendte Dobbeltriflede sølvbestik, som straks blev en stor succes. Det dobbeltriflede mønster kom til Danmark fra Frankrig i 1700-tallet, men er brugt så ofte i de danske sølvsmedjer, at det i udlandet ofte omtales som 'gammelt dansk'. Einar Cohr har udført bestikket i klassisk ægformet design.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Erik Bagger

Erik Bagger (f. 1949) er oprindeligt uddannet guldsmed, hvilket har skærpet hans blik for detaljen, et af de karakteristiske træk ved hans formgivning. Samtidig lærte han, at det er muligt at kombinere en række forskelligartede materialer til et hele.

Erik Bagger ønsker at skabe fremtidens klassikere i form af produkter, som forbrugeren bliver mere tilfreds med og gladere for med årene. Det stiller naturligvis krav til både kvalitet og design og er grunden til at Erik Bagger gennemarbejder både formen og funktionen på alle sine designs. På den måde bliver designet tidløst og kvaliteten i top, så produktet kan følge forbrugeren mange år frem. Mens navnet Erik Bagger nærmest var synonymt med stringente, lige linjer i tiden sammen med Rosendahl, er de organiske former blevet fremtrædende i de nye kollektioner. De organiske former har vist sig at appellere til europæere, og kollektionen er meget international. Erik Bagger bliver inspireret af alt fra dagligdags rutiner til nye spændende oplevelser. Før i tiden kom inspirationen først og designet senere, men nu hvor virksomheden råder over en bred kollektion, vælger han først, hvilket produkt han vil designe, og søger derefter inspiration. Han stiller store krav til designet. Alle produkter optimeres efter form, funktion og kvalitet, og hvis de ikke lever op til hans krav, kan de ikke bære navnet Erik Bagger.

Erik Bagger skabte glasset til Operaens Restauranter med udsigt til Øresund, og glasset bærer tydeligt præg af at være inspireret af bølgernes bløde linjer. Hans design bygger ofte på humor. Et dem er en vifteformet fluesmækker, der ikke gør en flue fortræd. Fluen får et dask og er bedøvet, så den kan bæres udenfor. Det store gennembrud som designer fik Erik Bagger med serien Grand Cru i samarbejde med firmaet Rosendahl. En kegleformet prop i stål og gummi til de vinflasker, der dengang i stigende mængder blev sat på de danske middagsborde, grundlagde en sand salgssucces og er i dag en ægte klassiker og forløber for en hel serie af vintilbehør af samme navn.

Samarbejdet med Rosendahl indledtes i 1993 og blev et vendepunkt for Erik Bagger. Samarbejdet varede ni år. Herefter gik Erik Bagger sammen med Frederik Oluf Brønnum og etablerede egen virksomhed under navnet Erik Bagger A/S. Sammen har de to udgjort et stærkt makkerpar, der på kort tid har opnået store resultater Erik Bagger koncentrerer sig i dag udelukkende om virksomhedens design og kreative udtryk.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Erik Magnussen

Erik Magnussen (f. 1940) er uddannet keramiker og fik afgang med sølvmedalje fra Kunsthåndværkerskolen i 1960. Han har i en årrække arbejdet for Bing & Grøndahl. Han brød med alle traditioner og lavede moderne stel med få multifunktions-dele. Den tankegang bragte han senere med sig over i tabletop- og møbelindustrien hvor termokanden for Stelton og stabelstolen CHAIRIK® for Engelbrechts A/S bl.a. står som klare eksempler på, hvordan Erik Magnussen hver gang begynder forfra, med det mål at gøre det bedre. Æstetikken, økonomien, miljøet og den gode oplevelse er med, og det er dette overblik, der har gjort Erik Magnussen til designer af nærmest hvad som helst. Men han foretrækker produkter, der har nær kontakt til vores krop.

Erik Magnussens produkter er udstillet på museer verden over, og han modtog Lunning-prisen i 1967 og Møbelprisen i 1977. Han blev valgt til “årets designer” af Dansk Designråd i 1983 og adskillige af hans produkter er flere gange blevet tildelt Id-prisen af Selskabet for Industriel Formgivning.

I 1996 blev Erik Magnussen tildelt Bindesbøll medaljen ligesom han har modtaget Ole Haslunds legat, Hofjuvelér A. Michelsens jubilæumslegat og Knud V. Engelhardts mindelegat. Senest har Erik Magnussen modtaget “Rote Punkt” i “Design Innovations ‘97” - konkurrencen afholdt af Design Zentrum Nordrhein-Westfalen og “Good Design Gold Prize” tildelt af Japan Industrial Design Promotion Organization.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Ernsts Sølvvarefabrik

Ernsts Sølvvarefabrik blev grundlagt i 1890 af sølvsmed Johan Ernst, der indrettede værksted og butik i sin moders ejendom midt i Assens. Først i 1900-årene hørte fabrikken til blandt de største i Danmark og producerede årligt adskillige tons sølvbestik. I 1922 var der 46 ansatte. I forhusene mod gaden var der indrettet butik, kontorer og en herskabelig lejlighed til ejeren. I de forskellige sidehuse fandtes fabrikslokaler, værksteder, retirader og garage.

Sønnen Frederik Ernst (på billedet) var designeren på fabrikken og faderen Johan Ernst grundlæggeren og den, der var dygtig til at drive forretning og tog sig af den økonomiske og driftmæssige side af sagen.

I Østergade 57 findes et usædvanligt museum, der er skabt af sølvvarefabrikant Frederik Ernst. Begge fabrikanter samlede gammelt sølv, men Frederik blev mere end almindeligt interesseret i antikviteter. Han fyldte lejligheden med fund fra ind- og udland, og da han gik på pension, åbnede han sit hjem for publikum, ligesom der blev indrettet udstillinger i nogle af fabrikslokalerne.

Produktionen ophørte i 1954, men den gamle fabrik med tilhørende bolig er bevaret via en fond og er nu en del af Museerne på Vestfyn. Sølvvarefabrikken skiller sig ikke meget ud fra den omgivende traditionelle købstadsbebyggelse. J. Ernsts Sølvvarefabrik er en karakteristisk mindre håndværkspræget virksomhed, der repræsenterer den typiske købstadsindustri.

 

 

Se flere produkter af denne designer
11

Evald Nielsen Sølvsmedie

Evald Johannes Nielsen (1879-1958) blev uddannet som stål gravør hos sølvsmed August Fleron i København. Hans talent for at tegne og hans sans for god smag og kvalitet var fra starten indlysende. Fra 1900 - 1905 arbejdede han sig vej gennem Europa og omkring 1905 etablerede han sit eget værksted i København, med produktion af smykker. Her opbyggede han en stor virksomhed, og hans bestik, korpusarbejder og smykker blev kendt for en kvalitet, der matchede Georg Jensens produkter. På trods af tilsvarende kvalitet og håndværksmæssig standard havde Evald Nielsens værker et meget personligt præg. Hans korpusarbejder udvikledes i 20'erne til en mere enkel og mindre dekoreret stil.

Evald Nielsen havde en helhjertet tro på godt håndværk og fremragende kvalitet. I modsætning til Georg Jensen, opbyggede Evald Nielsen sit firma på sit eget design, og brugte kun i ringe omfang kunstnere og arkitekter som designere. Det var vigtigt for ham at designerne var uddannet håndværkere, de eneste Evald Nielsen anså som dygtige nok til at designe og skabe. Han og hans værksted har ydet et stort bidrag til udviklingen af dansk art nouveau og art deco, med talrige stykker af sølv korpus, smykker og bestik. I modsætning til sin kollega Georg Jensen, valgte Evald Nielsen at forblive sin egen herre og selv i dag opretholder hans værksted de samme stolte håndværksmæssige traditioner.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Falle Uldall

Falle Uldall (1923) er uddannet guldsmed og har i flere år arbejdet for Georg Jensen. Fra 1952 til 1958 ledede han Georg Jensens værksteder i Spanien, hvor han uddannede værkstedsarbejderne i dansk standard. Efter hjemkomsten etablerede han sit navn inden for Dansk Design, med brugsprodukter til bordet.

Falle Uldall har designet bestik i både Sølv, Sølvplet og rustfrit stål samt service, skåle og bakker i melamin. Hans produkter har en genkendelig enkel og funktionel stil, uanset materiale.

Falle Uldall står bag flere af de kendte danske designprodukter fra slutningen af 1950‘erne, blandt andet den enkle Benedikteskål fra Rosti og det første bestik i rustfrit stål med et sort plastikmønster sprøjtet på, lavet for C. Thaysen & co. Han har desuden designet Mimosa sølvbestik for Cohr i Fredericia og Eva sølvbestik for De Danske Guldsmedes Sølvvarerfabrikker i Slagelse, foruden flere bestikserier i sølvplet.

Falle Uldall har været tilknyttet både Skov Larsen og Hartmann i Bredgade som personlig designer for kunder.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Finn Clausen

Finn Clausen (1932), overmaler og grafiker, blev i 1947 ansat på Den Kongelige Porcelainsfabrik, hvor han siden fik svendebrev med sølvmedalje. Efter tjeneste i civilforsvaret blev han ansat hos Bucka & Nissen i Vestergade, som importerede porcelæn fra Tyskland og dekorerede det færdigt med brænding. Finn Clausen gik halvdelen af dagen til tegning og kom senere ind på Kunstakademiet hos professor Poul Sørensen.

Finn Clausen blev siden ansat som overmaler og underviser i stellet Saksisk Blomst på Den Kongelige Porcelainsfabrik. Finn Clausen har desuden udført tegninger til mors dag-platter, undervist malerne i tegning og akvarel og i mange år været formand for fabrikkens kunstforening. Det var også Finn Clausen, der rådgav dronning Margrethe med hensyn til farvevalg i Hyrdinden og skorstensfejeren. Finn Clausen blev tillige sendt til Japan for at vise, hvordan man maler Flora Danica-stellet. Han var også leder af Den Kongelige Porcelainsfabriks tegneskole og det eksperimentelle værksted. Som kunstuddannet har Finn Clausen deltaget i adskillige udstillinger bl.a. på Charlottenborg.

Blandt hans væsentligste værker kan nævnes udsmykningen på stellet Forår (Dekorationsnr. 1533), som er fremstillet siden 1982 i hvid Porcelæn. Tæt, meget hård, gennemskinnelig hvid skærv. Her ses danske fugle i fuld aktivitet og blomstrende æblegrene. Finn Clausen har fint illustreret den optimisme og glæde, der karakteriserer foråret.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Finn Næss-Schmidt

Finn Næss-Schmidt var ansat ved Royal Copenhagen fra 1960 til 2005. Først var han overglasurmaler, senere ansvarlig for overglasurafdelingen. Finn Næss-Schmidt har også formgivet mange forskellige steldele, både kopper, tallerkener, fade, skåle, fyrfadslyseholdere og opsatser.

Finn Næss-Schmidt var med til at designe en del af Georg Jensens Juleuroer mv. Han medvirkede desuden i formgivningen af julestellet, som blev lanceret i 2006. Det klassiske julestel, er blevet meget populært både i Danmark og internationalt.

Finn Næss-Schmidt har skabt børnefiguren Julius. Tegningen af den lille søde teddybjørn med sin cykel er blevet meget populær. Serien suppleres af en sølvkop produceret af Georg Jensen.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Flemming Eskildsen

Flemming Eskildsen (f. 1936) er udlært sølvsmed fra Georg Jensen Sølvsmedje, hvor han modtog en bronzemedalje. Fra 1958 var han ansat ved firmaets grafiske afdeling, som han blev leder af i 1962. Siden 1960 har Eskildsen stået bag udformningen af en række højt værdsatte smykkedesigns og designprodukter, både for Georg Jensen og for Royal Copenhagen porcelæn.

Flemming Eskildsens korpusarbejde og servicedesigns er intet mindre end en genoplivning af de klassiske Georg Jensen-idealer. Porcelænssættet “Magnolia Classic” er inspireret af de runde, varme former hos “Magnolia”-korpuset og bestikket fra den klassiske Georg Jensen-periode.

Eskildsen-mønstrets graciøse ranke af magnolia-knopper i u-glaseret porcelæn danner en elegant kontrast til det glansfulde porcelæn – som en eng af blomsterknopper. En enkel kurve flyder gennem alle de enkelte genstande i serien, fra tallerkenens nænsomt vævede kant til serveringsfadenes velafrundede profil.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Francis Cayouette

Canadiske, Francis Cayouette (1969) er uddannet i industrielt design i Montreal og Paris og har 20 års erfaring inden for produktdesign.

I Canada erhvervede han sig værdifuld erfaring i alle aspekter af design udviklingsprocessen. Siden han etablerede sig i Skandinavien har Francis Cayouette fusionet et friskt nyt perspektiv med de etablerede konventioner skandinavisk enkelhed og funktionalitet. Her er hans store fornemmelse for dagligdagens behov og funktioner. Hans fokus ligger på behovet, hvorudfra han søger den rette balance mellemformsprog, funktionalitet og produktets muligheder. Han vil gerne overraske innovativt, men på en reel og naturlig måde.

Francis Cayouette har haft sit design studio, Unit10 Design i København siden 1999. Han samarbejder med skandinaviske og international virksomheder om produktudvikling på både store og små produktionsserier.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Frantz Hingelberg

Frantz Hingelberg (1871- 1919). kgl. hof-juvelér etablerede i 1897 guldsmedeforretningen Frantz Hingelberg på Store Torv i Aarhus. Kort tid efter åbningen af butikken etablerer F. Hingelberg sit eget juveler-værksted i tilknytning til forretningen.

Siden 1924 har sønnen, sølvsmed Vilhelm Hingelberg (1899), været indehaver, fra 1949 med sønnen Frantz Jørn Hingelberg (1925) som prokurist. Herefter bliver der skabt sølvkorpus og bestik af stor kunstnerisk kvalitet. I år 1928 bliver den unge sølvsmed og ciselør Svend Weihrauch ansat som værkmester, hvilket viser sig at være en givtig beslutning. I dag findes der eksemplarer af Hingelbergs sølvvarer på nationale såvel som internationale museer - herunder Museum of Modern Art i New York - og det eftertragtede Hingelberg sølv opleves ikke sjældent på auktioner verden over.

Den 12. april 1948 fik firmaet prædikat af kgl. hof-juvelér og i 1959 udvider Guldsmed Hingelberg. Forretningen såvel som værksted flytter ind i de lokaler, hvor den ligger i dag. Den velkendte møbelarkitet Mogens Korch tegner og indretter forretningen med moduler i Rio palisander, lofter i ahorn og gulv i svensk natursten. I 1986 overtager Torben Andkjær og Peter Aaquist forretningen. Begge er udlært fra Den Fynske Guldsmedie. De får kreativiteten til at blomstre på værkstedet. Med et sikkert blik for tidløst smykkedesign skaber de en kundekreds i hele verden.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Fredericia Sølv

Fredericia Sølv begyndte at producere bestik i 1925. Virksomheden var dengang ejet af Johanne & Hans Thomsen. De seneste år havde virksomheden syv ansatte og producerede omkring 25.000 stykker sølv- og sølvpletbestik om året.

Virksomhedens seneste produkter var baseret på bestikmønstre, som for en stor dels vedkommende stammede fra danske virksomheder som var ophørt med produktionen. Ved at overtage mønstre og forme kunne Fredericia Sølv videreføre produktionen.

Med lukningen af Fredericia Sølv i 2010 havde 3. generation overtaget virksomheden. Hermed sluttede en stor æra med Fredericianske sølvvirksomheder. Fredericia Sølv var den sidste større producent af sølvbestik i Danmark.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Frederik Gundelach

Frederik Gundelach (1974), er uddannet arkitekt med speciale i industriel design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og et medlem af Danske Designere (MDD).

Frederik Gundelach sigter mod at skabe inspirerende design, der gør en mærkbar forskel for hver enkelt bruger. Han opererer med både materiale og digital design og har arbejdet med en række af de mest kendte designere og designstudier i Danmark. Hans mål som designer, er at skabe inspirerende design, der gør en mærkbar forskel for den enkelte bruger. Det kan være nye måder at anskue allerede eksisterende problematikker på, men også at komme op med nye og banebrydende idéer, hvor folk siger ”hvorfor er der aldrig nogen som har tænkt på det før?” Hans produkter lette brugerens hverdag og bringe et lille smil frem når de bliver brugt. Det er vigtigt for ham, at hans designs giver en aha oplevelse, og at man bare ikke kan lade være med at bruge dem, fordi de skaber glæde. Det har han opnået med THURØ konceptet.

Designkonceptet THURØ er bygget med udgangspunkt i det gyldne snit, således at alle dele passer sammen både visuelt og funktionelt. Kombinationen af træ, aluminium og glas er tidløs og vil kunne passe ind i alle hjem, hvor både livskvalitet, design og materialevalg bliver værdsat. Men det design han nok er mest kendt for er Minibryggeren, som han har designet for Stelton. I den forbindelse modtog Frederik Gundelach den prægtigfylde internationalt designpris Red Dot Design Award og blev nomineret til DESIGN PREIS 2006.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Frigast A/S

Povl C. Lütken-Frigasts sølvvarefabrik 1915 – 1976
Designer Henning Seidelin (1904-1987) har tegnet sølvbestik for Frigast.
 

Se flere produkter af denne designer

Front

Se flere produkter af denne designer
11

Gail & Thorkild Schleisner-Meyer

Gail & Thorkild Schleisner-Meyer har designet sølv- og guldsmykker for Hans Hansens sølvsmedje, her i blandt en sølvfingerring med hæmatitsten. Designet for Hans Hansens Sølvsmedie og produceret af Georg Jensen.

I dag laver Thorkild Schleisner-Meyer (1947) køkkenredskaper, et komplet fiskebestik i sølv, håndlavet i hans værksted på Nordnes, Norge. Thorkild Schleisner-Meyer interesserer sig for smukke genstande og god kvalitet.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Gail Spence

Den internationale anerkendte smykkedesigner og guldsmed Gail Spence (1949) er født i Santa Monica, USA og uddannet på Guldsmedehøjskolen 1969-73. Etablerede eget værksted i 1974, og var siden smykkedesigner hos Hans Hansen Sølvsmedie omkring 1986. Etablerer G.S. design i 1987.

Et af Gail Spences korpusarbejder, en 18 cm høj skål i sterlingsølv fra 1990 er på Museet på Koldinghus, en gave fra Koldinghusmuseets Venner.

Gail Spence har sammen med ProDesign skabt en ny brillekollektion ud fra tankegangen om, at briller ikke kun er en funktionel genstand, men også et smykke. Gail Spence har udtænkt et koncept, der udnytter brillernes udsmykkende funktion til sit yderste og giver bæreren rig mulighed for at ændre udseende alt efter humør og stil.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Georg Jensen

Georg Jensen (1866-1935) kom som 14-årig i guldsmedelære. I 1892 blev han færdiguddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi som billedhugger og lavede de følgende år skulpturudstillinger forskellige steder i København. I 1898 begyndte han at arbejde hos Bing & Grøndahl, og i 1900 udstillede han i Rom og Firenze samt på Verdensudstillingen i Paris 1900.De næste år tog han på studierejse til udlandet, men det lykkedes aldrig Georg Jensen at slå igennem som billedhugger. I stedet åbnede han sin egen sølvsmedje i 1904. Her fandt han sin egen stil med udgangspunkt i den fremherskende Jugendstil, udført som håndarbejde i banket sølv.

Georg Jensens stil omfattede tidens Art Nouveau linjer, som han tilførte sin helt egen karakteristiske energi, der stadig kan genkendes i Georg Jensens design i dag. Klare flydende former beriget med udsøgte skulpturelle udsmykninger, stiliserede blomster og frodige drueklaser reflekterer hans sanselige glæde ved naturen.Georg Jensen var en dygtig kunsthåndværker og en stor kunstnerisk personlighed, der gennem hele sit kunstneriske liv hentede inspiration i den levende natur. Hans store kvalitet var, at han knyttede kunstnere til sig, der kunne arbejde i hans ånd og alligevel have eget særpræg. Hans filosofi var at skabe design med både funktionalitet og skønhed.

Efter mange kunstneriske eksperimenter åbnede han i 1904 en sølvsmedje i Bredgade 36, butikken blev en succes, og i 1912 åbnede den første Georg Jensen-butik i København. I 1914 åbnede den første filial, i Berlin. Selvom det gik lidt ned ad bakke under 1. verdenskrig, fik Georg Jensen et stort comeback efter krigen, og der åbnedes butikker i Stockholm, Paris og London. I 1923 vandt Georg Jensen designpriser i Barcelona, Rio de Janeiro og Bruxelles, og året efter åbnede den første Georg Jensen-butik i New York.

Georg Jensen opbyggede sin virksomhed på håndværksmæssige dygtighed og kunstneriske talent, kombineret med hans evne til at identificere og støtte designtalenter. Inden han åbnede sit eget værksted, var han ansat som guldsmed hos Guldsmed Holm i Sværtegade, hos Bing & Grøndahl, Aluminia, hofbronzestøber Rasmussen, P. Ipsens Enke og var mestersvend hos Mogens Ballin.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Georg Jensen sølvsmedie

Georg Jensen Sølvsmedie (1904) blev etableret af sølvsmed Georg Jensen. I 1924 trådte Georg Jensen tilbage som administrerende direktør, men fortsatte i 1926 som kunstnerisk leder indtil sin død i 1935. Brandet Georg Jensen er baseret på integritet, autenticitet og dansk design. Disse værdier reflekterer det enkle i livet, det nordiske lys, det rene vand og den friske luft.

Georg Jensen har haft samarbejde med en række kunstnere, hvoraf en del har været fast knyttet til virksomheden. Af disse kan nævnes Georg Jensens søn, sølvsmeden Jørgen Jensen og maleren Johan Rohde, med hvem samarbejdet begyndte allerede i 1906 og varede til Johan Rohdes død i 1935. Af andre kan nævnes tegneren Harald Nielsen, Sigvard Bernadotte, som var fast knyttet til virksomheden siden 1930, billedhuggeren Arne Malinowski, billedhuggeren Henning Koppel og billedhuggeren Gundorph Albertus, som blev underdirektør i virksomheden og leder af værkstederne. Andre designere, der har arbejdet for Georg Jensen, er Nanna Ditzel, Inger Hanmann, Grethe Meyer, Jens H. Quistgaard og Erik Bagger og i nyere tid Bo Bonfils og Isabell Kristensen.

Sølvsmeden Georg Jensen arbejdede en tid med keramik sammen med den senere kunstneriske direktør for Den kongelige Porcelainsfabrik Christian Joachim og startede i 1904 sin egen sølvsmedje i et lille lokale over en port i Bredgade i København. Allerede fra begyndelsen gjorde Georg Jensens arbejder lykke og blev erhvervet af en række museer, og de vandt hurtigt stor udbredelse. I 1912 flyttedes virksomheden til Knippelsbrogade 2-4 samme år åbnes den første butik Bredgade 21, København. 1916 stiftes aktieselskabet Georg Jensen & Wendel. 1919 flyttes til Ragnagade 7, hvor en stor moderne fabriksejendom var opført i nybarok ved arkitekt Gotfred Tvede. Efter besættelsen flyttede Georg Jensens Sølvsmedie til et nyt fabriksanlæg i Gladsaxe, tegnet af arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen, der også tegnede flere filialer i udlandet samt sølvtøj.

Georg Jensen er ikke længere på danske hænder, men har i dag fået arabiske ejere. Efter en lang og trang periode med kapitalfonden Axcel som ejer blev Georg Jensen solgt til Bahrain-selskabet Investcorp. Investcorp vil tilføre Georg Jensen de muskler, der er nødvendige for at introducere den danske sølvsmedie på det kinesiske marked. Georg Jensen har under kapitalfonden Axcels ejerskab forsøgt selv at komme ind på det kinesiske marked, men uden det store held. Det gør de blandt andre med luksus-iværksætteren David Chu som kreativ chef og David Chu med en kinesisk-amerikansk baggrund, som selv har tjent en formue gennem salget af luksusproducenten Nautica.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Grann & Laglye Sølvvarefabrik

Grann & Laglye var en stor Københavnsk sølvvarefabrik, som blev grundlagt i 1906 af Johs Grann (1885-1945) og Jean Laglye (1878), med sidstnævnte som eneindehaver 1945-55. Grann & Laglye sølvvarefabrik, producerede blandt andet smykker og stager, stemplet med et GL monogram.

Som Georg Jensen og Evald Nielsens samtidige var stilen meget lig deres, først i skønvirke/Jugendstil og fra 1932 i Art Deco; en stilperiode, der bærer funktionalismens kendetegn.Deres skønvirke-designs blev lavet af Georg Thylstrup eller Jean Laglye. Jean Lagyle designede de fleste af virksomhedens smykker.

Fra 1955 overtog Svend Toxværd A/S Grann & Laglye, og viderefører den fra Kronprinsessegade 34 i København.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Grethe Meyer

Arkitekt og designer Grethe Henriette Kjældgaard Meyer (1918-2008) blev arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1947. Under studiet arbejdede hun på tegnestuer og deltog i elevorganisationen De studerendes Råd samt i redaktionen af det progressive A5, der var et meningsblad for unge arkitekter. GM, der havde udprægede forskerevner, blev allerede i studietiden optaget af arbejdet med Byggebogen, 1948-70, et værk, som søgte at samle den eksisterende viden om tidens byggeskik og boligindretning. Derpå fulgte en periode som medarbejder ved Statens Byggeforskningsinstitut, indtil hun i 1960 etablerede egen tegnestue.

Hendes designs forener produktionsegnethed med stor brugsværdi, hvor erfaringerne fra kunstindustrien berigede den helt igennem masseproducerede vare. Serien Ildpot er et eksempel på tilpasningen til en ny livsstil: de travle udearbejdende kan sætte skålen direkte fra fryseren i ovn eller på grill og lade færdigretten simre, mens der udføres andre gøremål. Serien kompletteres af tallerkener og fade, der samtidig kan være låg, og af varmeisolerende fade af teaktræ. Blandt Meyers andre værker er glasserien Stub for Kastrup Glasværk (sammen med Ibi Trier Mørch) fra 1958 til 1960, Royal Copenhagen-stellene Blåkant fra 1965, og bestikserien Copenhagen for Georg Jensen fra 1991. Fælles for værkerne var det enkle og stramme formsprog, der giver dem et tidløst præg. Disse arbejder spænder over perioden fra 1960 og frem til i dag og tegner en linje, hvis fællestræk er, at de repræsenterer den yderste og mest krævende forenkling, men aldrig gør forenklingen til en forsimpling. Hun har også sat en standard, som må være til inspiration for den nye generation af designere gennem sin kompromisløse fastholdelse af de idealer, der er hendes, og gennem sin stræben efter det, unge mennesker kalder 'færdigt arbejde'.

Grethe Meyer har siddet i bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening 1964-65 og fra 1977 i bestyrelsen for Dansk Designråd. Hun har modtaget en række udmærkelser og legater, bl.a. Den Nordiske Kunsthåndværker- og Designerpris i 1973 og Bindesbøll Medaillen i 1983. I 1980 blev hun tildelt Statens Kunstfonds lisvarige ydelse. Talentfuldt og med stor forståelse for samtidens livsvilkår har hun øvet en pionergerning, som vil give inspiration til nye generationer af danske arkitekter og designere. Adskillige af Grethe Meyers produkter står på designmuseer verden. Herhjemme er hun repræsenteret på Kunstindustrimuseet og Nationalmuseet.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Gundorph Albertus

Gundorph Albertus (1887-1970) var udlært cicelør i 1905, og videreuddannet som sølvsmed i München 1909. Efter nogle års arbejde i München og Paris, blev han i 1915 uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole, mens han samtidig arbejdede hos Georg Jensens Sølvsmedie som cicelør.

Gundorph Albertus tilhørte en gruppe af kunstnere, der gennem første halvdel af det 20. århundrede søgte at bevare Georg Jensens idealer, men samtidig opdatere disse og gøre dem tilgængelige for den moderne tidsalder. En væsentlig fremgangsmåde var at tilføre Jensens Jugendstil-idealer en ny enkelthed, delvis inspireret af den fremherskende Art Deco-bevægelse.

Gundorph Albertus' arbejder bærer tydeligt præg af hans billedhuggeruddannelse og hans tydelige talent som formgiver. Blandt hans unikke designs finder vi sølvbestikmønstrene Kaktus og Mitra. 

Gundorph Albertus blev produktionsleder efter Georg Jensens død i 1935. I denne position sørgede han med stor iver for at smedjens kvalitetskrav blev overholdt. Fra 1926-1954 var han firmaets underdirektør. Gundorph Albertus søgte gennem hele sin karriere at holde de højest mulige kunsthåndværksmæssige kvalitetskrav i hævd, og fik i kraft af dette et omdømme som perfektionist. Han modtog en guldmedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1925 samt æresdiplomet i 1937.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Halskov & Dalsgaard

Christina Halskov (1961) er uddannet arkitekt, industriel designer fra Kunstakademiets Arkitektskole - Afdelingen fra Industriel Design, 1988. Hanne Dalsgaard (1960) er Arkitekt MAA, industriel designer fra Kunstakademiets Arkitektskole - Afdelingen fra Industriel Design 1986. Sammen har de tegnestuen Halskov & Dalsgaard Design blev etableret i 1990 i København.

Halskov & Dalsgaard design er præget af den skandinaviske designtradition, hvor tingenes funktion er vigtige ingredienser i produktudformningen, på linie med personlighed, formæstetik, proportioner, sans for materialer, samt innovativ tænkning. Halskov & Dalsgaard har fokus på udviklingen af det gode produkt fra konceptudvikling og idébearbejdning til færdigudvikling og lægger vægt på at tilgodese såvel brugerens som producentens krav og ønsker.. De forener en æstetisk og innovativ indfaldsvinkel med de funktionelle, miljømæssige og økonomiske aspekter i det pågældende projekt. Det færdige produkt skal ikke blot være appellerende og funktionelt, det skal være noget, som bliver en del af dagligdagen – og som gør den bedre. De beskriver arbejdsmetoden som den røde tråd i vores arbejde, som driver den kreative og kunstneriske proces frem. Inspirationen henter de i omgivelserne: i naturen, storbyens larm eller når de støder på et nyt materiale. De har instinktivt antennerne ude og er en del af tiden, men er ikke som sådan optaget af trends.

Halskov & Dalsgaard er designerne bag en af Steltons store succeser, Embrace vaserne, som udmærker sig ved et levende, organisk og klassisk design. I 2000 skabte de IKEA PS SIÖ lanternen i glas og stål. Siden har Halskov & Dalsgaard Design stået bag en omfattende række af produkter for IKEA, lige fra køkkenudstyr over sofaer og borde til plantekrukker og billedrammer.

Halskov & Dalsgaard er vindere af blandt andet Bolig Magasinets Design Award "Bedste design 2009", European Lighting Competition Award, Euroluce 2000, Milano 2000 , IF Designpris, Industrie Forum Hannover, 1997, ID prisen, Den Danske Designpris, 1995, Formlandprisen, 1989. Af de mange steder de har udstillet kan fra de seneste år blandt andre nævnes: Matadero Madrid Ikea udstilling 201, Dansk Design Center "Survival of the Fittest" 2010/2011, Designmuseum Danmark "Survival of the Fittest" 2010, Ledreborg "Det dækkede bord" Stelton, 2009, Trapholt/Koldinghus Design Biennalen 2007

 

Se flere produkter af denne designer
11

Hans Hansen

Hans Hansen (1884-1940) stod i lære som sølvsmed hos Cohr i Fredericia fra 1898-1903 og arbejdede derefter hos Cohr, indtil han i 1906 åbnede egen forretning i Kolding. I 1909 og 1910 udvidede han både forretning og værksted, og de næste 20 år fortsatte han udvidelserne, dog med en mindre pause under den økonomiske uro i Tyskland, hvor en stor del af hans salg gik til.

Hans Hansen satte tidligt sit eget personlige præg på sine produkter og fornyede fremstillingsmetoderne. Han ansatte blandt andet en tysk stålgravør, hvorefter de fremstillede deres personlige prægeværktøj, som resulterede i deres kendte arvesølvsmønstre.

Hans Hansens Sølvsmedie var baseret på Hans Hansens faglige dygtighed, både som håndværker og formgiver og drevet frem af hans store forretningstalent. Med Hans Hansens søn, Karl Gustav Hansen blev smedjen en meget vigtig del af dansk sølvvareproduktion.  I 1991 overtog Royal Copenhagen sølvsmedjen.
 

Se flere produkter af denne designer

Hans Jensen & Co

11

Hans Peter Jacobsen

Hans Peter Jacobsen (1892-1973) var allerede som 13-årig en dygtig tegner. Han blev i 1911 uddannet maler og tog herefter fire år til udlandet, hvor han mødte den danske arkitekt Martin Nyrop, der opholdt sig i klosteret San Cataldo hos sin ven Carl Wiinsted. Her hjalp Hans Peter Jacobsen med istandsættelsen, og efter hjemkomsten til Danmark hjalp Martin Nyrop ham med indskrivelsen på Kunstakademiets Malerskole. 

I 1922 blev han malermester og gift, men var fra 1926 tilknyttet Cohrs Sølvvarefabrik. Her bidrog han med sin store viden om form og linjer, sin håndværksmæssige kvalitet og æstetiske værdier. Hans Peter Jacobsen blev kendt for sin perfektionisme og for ikke at ville gå på kompromis med sine idéer.

Hans Peter Jacobsen designede det berømte danske sølvbestik Herregård. Det kom første gang i handlen i 1933 og var fra starten en enorm succes. Bestikket produceres i dag i Sverige af Gense.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Hansen & Andersens Sølvsmedie

Hansen & Andersen Sølvsmedie er grundlagt i 1916 med Værksted i Rømersgade i København. Her forarbejdedes primært hamret sølvarbejde i bestik. Hansen er oplært i Fredericia og Andersen hos Johan Rørvig.

Firmaets sølvvarer er tidsmæssigt sammenfaldende med og ligger i udseende tæt op ad Evald Nielsens tidlige skønvirke-arbejder.

Værkstedet producerede blandt andet Mindeskeen om Genforeningen med Sønderjylland, som blev udført efter Hansen & Andersens egne tegninger. Motiverne er Skamlingsbanken, Guldhornene og Dronning Margrethe.
 

Se flere produkter af denne designer

Harald Folmer Gross (1880-1961)

Harald Gross, med mellemnavnet Folmer, er måske mere kendt som blot H.F. Gross. Han blev født i Viborg 1888 og døde 1961. Han var søn af Stabssergent Frederik Thorvald Gross og hustru.

Harald Gross blev først uddannet arkitekt og senere uddannet sølvsmed i Nakskov. Han var en multikunstner, der tegnede og udførte opgaver i sølv til kendte danske sølvsmede. For Hans Hansen tegnede han Arvesølv mønstrene nr, 1, 3 og 4. Han er desuden kendt for sine tegning og malerier samt hans arbejde for forskellige lervare- og keramikfabrikker.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Harald Nielsen

Den danske sølvsmed Harald Nielsen (1892-1977) kom i lære hos Georg Jensen Sølvsmedie som 17-årig. Han blev hurtigt Georg Jensens nærmeste medarbejder, og kunstneriske sparringspartner og fortsatte som kunstneriske leder hos Georg Jensen indtil 1962.

Harald Nielsen havde et enestående talent som teknisk tegner og stod bag nogle af Georg Jensens mest succesrige designs i 1920’erne og 30’erne. I starten lignede Nielsens designs tidens fremherskende Art Nouveau-stil, men snart udviklede han sin egen karakteristiske stil, der både trak på det eksisterende designsprog, men også bød på nytænkning indenfor faget.

Mønsterets dobbelte rifler står i modsætning til oprindelsen, der går tilbage til en fransk stil, som har været almindelig i Danmark siden det 18. århundrede. Harald Nielsen brugte den karakteristiske dekoration til at fremhæve en form, hvis stærke og klare linjer er helt hans egne. Det klare og enkle var hans mål, hvilket bl.a. ses i bestikket Pyramide (1926). Til hans smukkeste korpusarbejder hører det store fiskefad fra 1931.

Den dobbeltriflede bestikserie er et vidnesbyrd om Nielsens lange og indgående forhold til sølv. Efter Georg Jensens død i 1935 fortsatte Harald Nielsen mesterens arbejde. I alt var Harald Nielsen mere end et halvt århundrede hos Georg Jensen.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Helle Damkjær

Autodidakt designer Helle Damkjær (1960erne) har med en et-årig handelseksamen i baghånden gjort international karriere i de største mode- og designhuse.

Jagten på de perfekte former og farver der kan sprede glæde og øge vores livskvalitet har bragt den grafiske og industrielle designer Helle Damkjær rundt over hele verden. Hun har ledet designstudier i både Milano, London, Paris, Chicago og Düsseldorf, og er i dag den anerkendte kunstner bag en række højt værdsatte designprodukter.

Helle Damkjærs stil er elegant, skarp og alligevel blød og harmonisk. Hendes minimalistiske og organiske tilgang samt hendes fokus på detaljerne, giver hendes design et harmonisk udtryk og mange anvendelsesmuligheder. “Miljøbevidst harmoni” kalder hun sin designfilosofi, hvor hun kombinerer en næsten minimalistisk funktionalisme med smukke former, der øger kvaliteten af de omgivelser, de bringes ind i. Med en veludviklet sans for former og farver og deres indvirkning på menneskers velbefindende, opnår Damkjær maksimal effekt med de allermindste virkemidler.

Helle Damkjærs fundamentale designfilosofi kommer til effektivt udtryk i fx hendesUNO- askebægre, der er designet for Rosendahl, kendt som et af de mest dynamiske og toneangivende brands indenfor dansk design. Designet er organisk og enkelt, udført i rustfri stål, og med smarte anordninger, der reducerer både røg og lugt. Helle Damkjærs skål, Bloom, har klare, japansk-inspirerede linjer. Ud over skålens mange praktiske anvendelsesmuligheder er den præget af et blødt og harmonisk udtryk, der gør den dekorativ, uanset hvad den anvendes til. Skålen er designet for Georg Jensen og kan ses på MoMA i New York.

Flere af hendes design har igennem tiden høstet fine roser og priser, herunder red dot design award, Wallpaper Magazine Design Award, Design Plus Award og Danish Beauty Award.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Helle Vienberg

Guldsmed Hellen Vienberg blev udlært hos Guldsmed Kelø i Maribo i 1983og var derefter hos Hans Hansen i Kolding til hun i 1993 fik eget værksted, sideløbende med arbejde hos Sølvsmeden i Kolding. I 2007 specialiserede hun sig i egnsdragter, hvilket stadig er en del af hendes virksomhed, blandt andet med støbning af sølvknapper, bæltespænder mv. til museumskopier og private egnsdragter.

Helle Vienbergs største produktion ligger dog indenfor sølvsmykker, ofte med stene. Desuden har hun sin egen serie af brocher med en lille historie, ligesom hun har skabt en serie brocher målrettet et fag; jordemødre, tjenere og lærere.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Henning Koppel

Henning Koppel (1918-1981) er uddannet billedhugger fra Det Kgl. danske Kunstakademi hos Einar Utzon-Frank i 1936-37. Han debuterede allerede i 1935 på Kunstnernes efterårsudstilling med en portrætbuste. Fra 1938-39 var han elev på Academie Rancon i Paris, hvor han brugte meget tid på skulpturstudier på de franske museer. Krigsårene tilbragte han som stenhugger i Stockholm og som smykkemager for firmaet Svenskt Tenn. Sølvet blev det materiale, som igangsatte hans store evner som formgiver. Ved hjemkomsten til Danmark i 1945 tegnede Henning Koppel kontrakt med Georg Jensens sølvsmedje.

På et tidspunkt hvor dansk sølvsmedekunst var præget af stor forsigtighed, bragte Henning Koppels dristige og fantasifulde korpusarbejder og smykker faget nyt liv. I modsætning til funktionalisterne tog Koppel udgangspunkt i formen og lod funktionen være underordnet. Med sin personlige udtryksmåde, og et tilpas boblende temperament, reagerede Koppel imod funktionalismen, da den var overdrevet på sådan en måde, at den var blevet steril og træt. Han brugte aldrig dekorationer, men udtrykte sig i koncise linjer. Det, at være med i produktionen af egne designs var både en nødvendighed for Henning Koppel, men også en stor kilde til inspiration. Tilfredsheden med det færdige resultat var det, der gav ham den stadige energi.

Med sine enkle, organisk formede smykker og store, skulpturelle korpusarbejder var han en formens mester, som det også kommer til udtryk i ”Det store Fiskefad” fra 1954, et af hans mest berømte værker. Størst opsigt vakte dog hans store plastisk formede kander og fade som bl.a. indbragte ham guldmedalje på triennalerne i Milano tre gange i træk (1951, 1954 og 1957). Foruden korpussølv og smykker har Henning Koppel tegnet flere fint gennemarbejdede bestik for Georg Jensen, bl.a. det markante Caravel som også opnåede guldmedalje på triennalen (1957), og det mere nøgterne stålbestik New York (1963). I 1961 begyndte Henning Koppel at arbejde med porcelæn, idet han dette år blev knyttet til Bing & Grøndahls porcelænsfabrik. Til denne virksomhed tegnede han såvel kaffe- og testel som spisestel og en række kander og fade, alle med gode brugsmæssige egenskaber, men samtidig med plastisk udtryksfulde stramme former.

Henning Koppel har med sine mange designs, og brug af mange materialer som glas, porcelæn og specielt sølv, har sat sine tydelige spor i den danske designverden. Foruden porcelænsstel designede Henning Koppel ure, glas, møbler og lamper for en række store anerkendte virksomheder, heriblandt BUBI-lampen. Han var en kunstner på højt internationalt niveau med evnen til at skabe helt unikke former. Henning Koppels arbejder har været vist på alle betydende udstillinger af dansk kunstindustri herhjemme og i udlandet siden 1947, og han er repræsenteret på kunstindustrimuseer verden over. Ud over guldmedaljerne i Milano modtog han Lunningprisen i 1953, og adskillige andre både danske og internationale prise de følgende mange år.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Henning Seidelin

Henning Seidelin, 1904-1987, dansk billedhugger og designer. Efter uddannelse på Kunstakademiet 1927-36 begyndte Seidelin selvstændig designvirksomhed 1937. Han var 1943-51 tilknyttet Bing & Grøndahl, men større betydning fik samarbejdet med Søholm Keramik i Rønne 1952-56 om brugsting af fajance. For Hans Hansens Sølvsmedie har Seidelin tegnet korpussølv, til Povl Frigasts Sølvvarefabrik bestik. Sideløbende har han udført naturalistiske figurgrupper, og han modtog Eckersbergs Medalje 1951.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Henriette Melchiorsen

Henriette Melchiorsen tog i 1994 afgang fra Danmarks Designskoles Industrielle Institut med speciale i produkt- og møbeldesign. Siden skolen har hun arbejdet med både kommercielle opgaver til massemarkedet, samt eksperimenterende designprojekter, der har været udstillet både herhjemme og i udlandet.

På sin tegnestue arbejder Henriette med innovative nye produkter, udvikler ideer for internationale virksomheder og skaber desuden eksperimenterende udstillingsprojekter, som vises såvel nationalt som internationalt.

Blandt hendes mest kendte værker er Salt & Peber Tumlingerne, produceret for Menu.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Henry Larsen

Henry Larsen (1928 –1999) dansk maler og tegner uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København i tegning 1944-1947, autodidakt som maler. Lærer ved Svendborg kunstskole, 1989-90 og 1994-95. Henry Larsen fokuserer på detaljer, men ved at sætte flere sammen på et lærred, der gerne er opdelt i to, tre eller fire felter, opnår han at give udtryk for den fragmentariske måde, vi begriber verden på, og det splittede liv, vi lever. Henry Larsen hentede i stort omfang sine motiver fra strandområderne ved Nordlangeland, hvor han boede. Sten, tang, siv, vraggods og bølger indgår som væsentlige elementer i hans livsbekræftende arbejder, hvori farven spiller en afgørende rolle.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Henry Pilstrup

Guldsmed Henrik Pilstrup var den første lærling i Georg Jensens første værksted i Bredgade. Han viste sig at være meget talentfuld og blev i virksomheden de næste 50 år, blandt andet som værkfører for guldsmedene, som på et tidspunkt nåede op på 100 mand.

Hans første store design til en halskæde blev købt af Kunst og Industrimuseet i København i 1909 og fik prisen for det smukkeste stykke det år. Hans enkle rektangulære manchetknapper fra 1937 er designet i den funktionalistiske stil og forblev i produktion indtil for nylig.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Hiromichi Konno

Den japanskfødte Hiromichi Konno (1972) er uddannet designer fra Chiba Teknologiske Institut i Japan og er Kandidat i avanceret produktdesign fra Institut for design i Umeå Universitet i Sverige. Efter studierne sluttede han sig til Ross Lovegroves designteam i London. I 2002 startede Hiromichi Konno sit eget firma, hvor han har arbejdet med forskellige projekter for flere internationale brands og i 2008 åbnede han sit eget designstudie i Tokyo.

Hiromichi Konno skabte RIN™ stolen til Fritz Hansen – et elegant og futuristisk design. Ideen var at skabe en smuk stol i harmoni med både japanske og danske designtraditioner. Stolen er elegant med et meget innovativt og progressivt design, som appellerer visuelt til folk, men som vækker følelsen af elegance, når man sidder i den. Den er så afslappet at den indbyder til, man sidder i den i timevis.

Hiromichi Konno har arbejdet sammen med flere danske firmaer, hvor han har stået for design delen. Det begyndte samarbejdet med Fritz Hansen om RIN-stolen, der var grundstenen til den internationale anerkendelse som har bragt ham frem på den store scene. Hos Fritz Hansen kom Hiromichi Konno i selskab med så anerkendte designere som Arne Jacobsen, Bruno Matthson og Piet Hein. Siden har han designet for både Georg Jensen, Stelton, Lexon og Skagen Denmark, for hvem han har designet to eksklusive ur-modeller.
 

Se flere produkter af denne designer

Hjørdis Haugaard

Hjørdis Haugaard 1931-2010

Hjørdis Haugaard blev udlært sølvsmed med sølvmedalje fra Kongelig Hofjuveler  F. Hingelberg i Århus i 1954. Derefter var hun på Guldsmedehøjskolen fra 1955-1957. I samme periode arbejdede hun på Georg Jensens sølvsmedie i København. Fra 1957 til 1962 arbejdede hun som sølvsmed og designer for Carl M. Cohrs Sølvvarefabrikker i Fredericia. Fra 1962 havde hun selvstændigt værksted sammen med Svend Haugaard.

Hjørdis Haugaard har deltaget i udstillinger i Danmark, Tyskland, Finland og USA. i 1962 var hun designer for Wallace Silversmiths, caster Pensylvania, USA

Et af hendes mest kendte designs er det prisvindende bestik Trinita, som blev fremstillet i forbindelse med Cohr Sølv's 100 jubilæum i 1960.

Kilder: www.danskesoelvsmede.dk, www.koldinghus.dk

Se flere produkter af denne designer

Holmbäck / Nordentoft

Se flere produkter af denne designer
11

Horsens Sølvvarefabrik

Horsens Sølvvarefabrik blev grundlagt i 1904 af brødrene Sofus A. Sørensen (1884-1944) og S. P. Winter Sørensen (1880-1932). I begyndelsen arbejdede de alene, men allerede efter et par år blev den første svend ansat. I 1907 flyttede virksomheden til større lokaler og omkring 1911 åbnede de et sølvvareudsalg. Winter Sørensen tog sig primært af butikken og Sofus Sørensen ledede fabrikken. I 1915 indrettede de en moderne sølvvareproduktion. Efter begge brødres død blev virksomheden i 1944 overtaget af en søn og en svigersøn. Den var da en af Danmarks største sølvvarefabrikker. I 1984 blev Horsens Sølvvarefabrik solgt til Cohr Sølvvarefabrik i Fredericia, og to år efter blev al produktion overflyttet dertil. I dag ejes Cohr Sølvvarefabrik af bestikproducenten Gense.

Sølvbestikket ”H.C. Andersen” blev første gang lanceret i 1930 og i anledningen af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005 valgte Gense at relancere bestikserien. I 1935 kom tillige et børnebestik baseret på H.C. Andersens eventyr. Bestikket er stadig meget populært. Spisebestikket ”Patricia” er blevet produceret siden 1950 og er med sit enkle design meget udbredt.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Ibe Dahlquist

Ibe Dahlquist (1924)er uddannet på Konstfack (University College of Arts, Crafts and Design) i Stockholm. Straks herefter fik hun sit eget sølvværksted i Visby, og indledte et tæt samarbejde med Olof Barve, som varede i næsten 30 år; Ibe Dahlquist stod for designet og Olof Barve fuldendte dem.

Ibe Dahlquist tidlige designs har et organisk udtryk der viser, hvordan naturen fungerer som inspiration og som en del af smykket med sine ubearbejdede materialer. I midten af 50’erne fik Ibe Dahlquist og Olof Barve deres gennembrud med en udstilling af smykker med fossiler og sten samlet på Gotlands strande.

Ibe Dahlquist er en af Sveriges mest fremtrædende sølvsmede og har haft mange udstillinger, både i Sverige og udlandet, og hendes arbejder er udstillet i Goldsmiths Hall, London og i flere svenske museer. Ud over smykker for eget værksted har hun, siden 1965, også designet for Georg Jensens Sølvsmedje. Her fik de smykker hun skabte, et mere barsk modernistisk udtryk, men hvor rytmiske mønstre og gentagne elementer stadig var til stede i hendes design.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Isabell Kristensen

Den danske haute couture designer Isabell Kristensen er kendt for sine prægtige kjoler for berømte mennesker og for sit venskab med Prinsen af Monaco. Hun har butikker i London og Monaco.

I 2003 lavede hun smykkeserien "Amour" for Georg Jensens "Artist of the Year" produktionslinie. Siden har hun designet sengetøj for møbelkæden Jysk.

 

Se flere produkter af denne designer

Jacob Jensen

Se flere produkter af denne designer
11

Jacqueline Rabun

Amerikanskfødte Jacqueline Rabun er smykkedesigner og sølvsmed bosat i London og en fast bestanddel af den nye generation af designere, der spiller en betydelig rolle i udviklingen af Georg Jensen koncernens nye formsprog.

Hun finder sin største inspiration i naturen og de store eviggyldige temaer som livets cyklus, fødsel og tidens gang.

Udover de betagende og originale serier ”Offspring” og ”Cave”, står Jacqueline Rabun også bag den opsigtsvækkende ”100” kollektion, der blev udgivet i anledning af Georg Jensens Sølvsmeides 100 års jubilæum.

Jacqueline Rabuns smykkedesigns repræsenterede Georg Jensen ved ”Superdanish” - en udstilling af dansk kultur og design - i Toronto, efteråret 2004
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jakob Munk

Jakob Munk er uddannet på Institut for Arkitektur & Design ved Aalborg Universitet i 2003, og har siden arbejdet for en række kendte danske og internationale mærker, herunder flere store kinesiske eksportvirksomheder. Han ønsker at løse folks mindre hverdagsproblemer, ved at lave produkter i et smukt og funktionelt design.

Jakob Munk er i Danmark mest kendt for sin vand- og vinkaraffel i glas, designet for Menu.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jakob Wagner

Jakob Wagner (1963) er uddannet industriel designer, Efter ophold på flere internationale skoler, tog han i 1992 den afsluttende eksamen (MDD) fra Art Center Europe i Schweiz, med speciale inden for produktdesign i 1992.

Jakob Wagner oprettede sit eget designstudio kort herefter og arbejdede i begyndelsen med sportsprodukter, senere også med produkter til hjemmet. Hans udtryk er en søgen efter balance mellem modsatrettede kvaliteter; dynamiske vs. statiske udtryk, symmetrisk vs. asymmetrisk, organisk vs. geometrisk, hvilket gør objektet levende og udfordrer vores sanser. Jakob Wagner har designet flere af Vignon Vinværktøjerne for Menu, som med sit eget legende formsprog alligevel formår at indskrive sig i en dansk funktionalistisk tradition.

Jakob Wagners arbejder er udstillet verden over blandt andet på Museum of Modern Art, New York, hvor han fik sit første produkt med i den permanente samling i 2006. I 2003 blev han tildelt Dansk kunstfonds 3 årige legat og i 2008 vandt han prisen, som "Danmarks bedste designer" i et boligmagasin.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jakob Wagner & Martin Sonne

Designteamet Jakob Wagner og Martin Sonne står sammen bag en stor del af Menus vinværktøj. Jakob Wagner (1963) er uddannet industriel designer, Efter ophold på flere internationale skoler, tog han i 1992 den afsluttende eksamen (MDD) fra Art Center Europe i Schweiz, med speciale inden for produktdesign i 1992. Martin Sonne (1972) har i en årrække arbejdet som grafiker hos et af Danmarks store reklamebureauer og etablerede i 2000 sit eget designfirma.

Jakob Wagner har sit eget designstudio og arbejdede i begyndelsen med sportsprodukter, senere også med produkter til hjemmet. Hans udtryk er en søgen efter balance mellem modsatrettede kvaliteter; dynamiske vs. statiske udtryk, symmetrisk vs. asymmetrisk, organisk vs. geometrisk, hvilket gør objektet levende og udfordrer vores sanser.

Martin Sonne har primært beskæftiget sig med udvikling af grafiske identiteter og har gennem sin tid som selvstændig bl.a. arbejdet med firmaer som Carlsberg, Montana og Nordea. Sideløbende med sin grafiske karriere har Martin fulgt forskellige uddannelsesforløb på bl.a. Art Center College of Design i Los Angeles og har løbende tegnet produkter for forskellige virksomheder.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jan Egeberg, Morten Thing & Jan Weilborg

Jan Egeberg (1958), Industriel designer MDD og arkitekt. Uddanet fra Kunstakademiet i København 1988.

Morten Thing (1954), Industriel designer.

Jan Weilborg (1960), Industriel designer og arkitekt. Uddannet fra Kunstakademiet i København 1989.

Se flere produkter af denne designer
11

Jan Lohmann

Smykkekunstner Jan Lohmann (1944) er uddannet guldsmed og åbnede Galerie Metal i 1978, sammen med Peder Musse. Galerie Metal fik afgørende betydning for dansk smykkekunsts udvikling i 1980'erne. En studierejse til Syd- og Mellemamerika gav hans tidlige organisk prægede smykker et præcolumbiansk islæt.

I 1984 inddrog Jan Lohmann som den første i Danmark anodiseret titan som kontrast til ædelmetallerne, og et mere skarptskåret lineært formsprog blev smykkernes kendetegn. Siden 1995 har han udført flere monumentaludsmykninger, blandt andet ”Uden titel” (1995) i Kirstinehaven i Ballerup. Han har i dag værksted i Kunstnerhuset i Frederiksværk .

Jan Lohmann er repræsenteret på Koldinghus, på museets afdeling for sølv- og guldsmedekunst. Desuden er han med i verdens største bogværk om smykkekunst og smykkekunstnere, af den kinesisk fødte amerikaner Andy Lim, "The Compendium Finale of Contemporary Jewells 2008", som fortæller om smykkekunstens historie og præsenterer 1.040 smykkekunstnere fra alverdens lande.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jean Nouvel

Jean Nouvel (1945) er fransk arkitekt, uddannet på École des Beaux-Arts i Paris. Jean Nouvel åbnede sin egen tegnestue i Paris 1971.

Hans bygninger, der kendetegnes ved facadebeklædning af glas og stål, efterlader ofte et indtryk af lethed og transparens – enkelt, men samtidig med fornemmelse for detaljen. Dette ses ikke mindst i et af hans hovedværker, det arabiske institut i Paris, hvor en lang række mekaniske blænder justerer lyset inde i bygningen, samtidigt med at det skaber et arabisk mønster facaden.

Jean Nouvel er også arkitekten bag DRs nye koncertsal og Lampen Riddle, der er karakteristisk med sit nyskabende design. For Georg Jensen har Jean Nouvel designet bestikserien "Jean Nouvel", som blev lanceret i anledning af 100-års jubilæet.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jeanne Grut

Jeanne Vivian Grut (1927) er uddannet i Göteborg på Svenska Slöjdföreningens Skola 1946-1948. Siden fortsatte hun på Kunstakademiet i København som billedhugger.

Jeanne Grut tilbragte en del af sin opvækst i Ecuador, Sydamerika 1930-37 og deltog senere med kunstakademiet på mange rejser til bl.a. England, Holland, Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland.

Jeanne Grut har siden 1959 modeleret de populære stentøjsfigurer for Royal Copenhagen; hestefigurer, hundefigurer, kaniner, elefanter, grise, mink, Jaguar unge, en liggende og en stående Jersey ko, gedekid, hermelin, undulater og en stor isbjørn.

 

Se flere produkter af denne designer

Jehs & Laub

Se flere produkter af denne designer
11

Jens Harald Quistgaard

Jens Harald Quistgaard (1919-2008) var uddannet billedhugger og arbejdede som formgiver, kunsthåndværker og designer. I 1947 tegnede Quistgaard sølvbestikket Champagne til O.V. Mogensens Sølvsmedie. Han var også manden bag Finn Christensens sølvpletbestik Stjerne.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Jens Jensen

Jens Jensen (1938) er uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole som Industriel designer i 1974. 

Siden 1970 har Jens Jensen arbejdet fra egen tegnestue, hvor han har udført design opgaver indenfor møbler, telekommunikation, udstillinger og visuel identitet.

Jens Jensen har i sit samarbejde med Georg Jensen designet "swing" serien, som er en serie med 3 lysestager og en kandelaber.

Se flere produkter af denne designer
11

Jesper Skriver Jensen

Jesper Jensen voksede op i sin fars guldsmedeforretning i København. I 1984 blev han udlært samme sted og var i tre år svend i en anden guldsmedeforretning i København. Fra 1987-1989 fulgte han designundervisning for guldsmedesvende og dimitterede med højeste udmærkelse og to designpriser.

Kort efter, emigrerede Jesper Jensen til Canada, hvor hans professionelle karriere tog fart. I dag er han selvstændig og driver Olsen Silver Co Ltd i High River, Alberta.

Jesper Jensen er kendt for sin evne til at blande gammel teknik med moderne teknologi og skabe smykker i titanium kombineret med andre sjældne metaller og ædelstene.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jette Frölich

Jette Frölich (1940) begyndte sin karriere med papirklipsmønstre og senere med jule-uroer.

I 1977 fik Jette Frölich et større gennembrud da Illums Bolighus bad hende om at foretage den årlige dekoration af deres 14 meter høje juletræ. Herefter var Jette Frölich fast juledekoratør for Illum. I 1981 begyndte hun at skabe designs for Holmegaard glas. Hendes juleflasker for Holmegaard er samlerobjekter og laves hvert år med et nyt motiv. Jette Frölich har for Georg Jensen skabt den årlige guld-juleuro i 1991 og 1994.

Alt hvad Jette Frölich laver har forbindelse til julen og hun har stået bag udstillinger om dansk jul i adskillige lande. Hun har lavet julekort for Verdensnaturfonden og Unicef samt julemærker for bl.a. Røde Kors. Derudover er et årligt besøg i Jette Frölichs private julestue en vigtig juletradition for mange.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Johan Rohde

Johan Rohde (1856 – 1935) var både maler, møbeldesigner og grafisk kunstner, uddannet fra Kunstakademiet i Købehavn. Han havde en nøglestilling inden for dansk maleri og kunstindustri i tidsrummet fra ca. 1888 til op mod første verdenskrigs udbrud 1914.  Johan Rohdes tilknytning til kunsthåndværket udsprang af hans eget behov for møbler og sølvservice til sig selv eller nære bekendte allerede fra 1903.

Johan Rohdes idealer er enkelhed, og helhed i form.  Han står som skønvirketidens betydeligste møbelkunstner og har en væsentlig andel i at vort kunsthåndværk forskånedes for de dekorative overdriveiser som kendetegner art nouveau-epoken i udlandet. Inden for sølvet gav han sig udelukkende af med bestik- og korpusarbejder. På sine tidligste rejser lærte han de nye strømninger at kende og han havde et åbent blik for de værdier der var fremme i tiden. Johan Rohdes beherskede dekoration af den overordnede form gav sig udtryk i hans brug af et enkelt naturmotiv, ofte et agern, kombineret med ganske få stiliserede ornamenter. 

En af Johan Rohdes største successer var bestikket 'Konge' tegnet i 19515. Selv om bestikket er overdådigt og fornemt er det præget af Johan Rohdes enkle og klare opbygning, hvor alle led er tydeligt definerede i forhold til hinanden. Skeens spisedel, laffet, er adskilt fra skaftet med en enkel, aflang fordybning og afsluttes med et stiliseret blad, toppet af et agern.Agernet er Johan Rohdes signatur.

I 1906 begyndte hans forbindelse med Georg Jensen, der fra 1908 blev til et livsvarigt samarbejde, kontraktligt fastlagt i 1917. I modsætning til Georg Jensen, der kom fra et fattigt hjem, var Johan Rohde fra en velstillet middelklassefamilie. Alligevel blomstrede det kunstneriske samarbejde mellem de to hurtigt, og komplementerede hinanden på bedste vis i en rig gensidig inspiration. Der må tilskrives Johan Rohdes arkitektoniske klarhed en anselig andel i det begreb "dansk sølvstil", der med på denne tid opstod, og i den berømmelse, der tilfaldt Georg Jensens virksomhed.

Johan Rohdes værker har været udstillet I Paris, London, Rom og New York, og han har vundet mange priser for sine designs.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Johan Verde

Johan Verde (1964) gik på Einar Granum Kunstfagskole fra 1984-85 og blev kandidat i metal og industrielt design i 1990.

Johan Verde beskæftiger sig blandt andet med "foldens design", hvilket vil sige at han arbejder med den komplekse enkelhed ved at følge en idé igennem og sætte klare grænser for arbejdet. Han eksperimenterer med materialerne, ved skitsering, foldning, bøjning og skæring indtil produktet udfolder sig i sin rette form.

"Foldens design er en omfavnelse og omkransning, der vender sig og cirkler rundt som konkyliens spiralform. [ … ] Kort sagt signalerer foldens design respekt over for alt det, der beskytter, indhyller og overlever", fortæller Johan Verde.

Johan Verde har udover brugskunst og service-sæt designet møbler, ure og emballage. Han har modtaget en række priser for sit design og designet Norstaal for Stelton, for Stokkegruppen, Magnor Glasværk og mange flere.
 

Se flere produkter af denne designer
11

John Mortensen

Designer John Mortensen har lavet mange klassiske møbler i træ samt enkelte produkter i forgyldt messing, blandt andet Georg Jensens juleuro i 2006. Juleuroen fanger en stjerneklar vinternats idylliske juletema. Julemanden i det fjerne begynder sin rejse i kanen for at levere alle gaverne til verdens børn. Han ledes af stjernerne i Karlsvognen, der glimter klart på den iskolde himmel over det frosne vintereventyr-land. Uroen er fremstillet i messing belagt med 24 karat guld.

Se flere produkter af denne designer
11

John Sebastian

John Sebastian (1975) er uddannet i moderne produktionsmetoder fra Ingeniørhøjskolen, Københavns Universitet 1997-2000. I 2001 oprettede han sit eget studie.

John Sebastian designer produkter, der er organiske, men stadig stilrene og trimmede og hans ting skal helst vække følelser hos dem, der ser på dem. Desuden har han den indstilling, at design først og fremmest skal være smukt. Hans projekter spænder fra produktdesign - cykler, ure, husholdningsobjekter og møbler - til emballage, belysning og flere indretningsopgaver.

John Sebastian begyndte et samarbejde med Stelton i 2004. Opgaven var at skabe en videreudvikling af Erik Magnussens berømte termokande, hvilket resulterede i Pingo-serien og flere andre objekter. Siden har John Sebastian arbejdet med Fritz Hansen om en møbelkollektion, Gubi, Royal Copenhagen, Stouby, Samsung og Holmegaard, for hvem John Sebastian har skabt en række anerkendte designs.

John Sebastians arbejde er blevet anerkendt med en lang række af internationale designpriser, ligesom hans arbejder er offentliggjort og udstillet over hele verden. i 2001 udnævnte designmagasinet Wallpaper John Sebastian som en af verdens 20 bedste unge designere.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Just Andersen

Ib Just Andersen (1884-1943) blev født i Godhavn, Grønland og boede der til han i 1894 kom på Sorø Akademi i Danmark. I 1900 kom han i lære som dekorations-billedhugger hos H.C. C Lamberg Petersen.

Derefter fortsatte han uddannelsen på Kunstakademiets malerskole i København i 1910, som han forlod allerede ved udgangen af semestret. I 1912 fortsatte han uddannelsen på Skolen for Dansk Kunsthåndværk. I 1918 løste han borgerskab som sølvsmed og fra 1920-21 gik han på Kunstakademiets billedhuggerskole. Desuden arbejdede han på Mogens Ballins værksted. Det var det korte venskab med Mogens Ballin, afbrudt ved Ballins død i 1914, der udviklede Just Andersens interesse for at arbejde med metaller. Der udover var han på studierejser i Tyskland, Norditalien og Sicilien. 

Just Andersen var barn af skønvirketiden, den danske udgave af Jugendstilen og l'Art nouveau. Med fortidens dygtige metalkunstnere som forbillede udviklede han sig sig til at være både håndværker og kunstner. Hans virksomhed> omfattede næsten alle arter af metalarbejde lige fra minutiøst udførte guldfiligransmykker til brugsgenstande i sølv, tin og bronze. Ofte kombinerede han i sine arbejder metallet med andre materialer, fx elfenben. For Georg Jensen tegnede han sølvbestikket Blok/Acadia.

Just Andersen var også meget inspireret af naturen og af andre tiders og landes kunsthåndværk: grønlandske kar, indianske træskåle, primitive kurvefletninger, ægyptisk, arkaisk, renæssance- og rokokokunst. Han eksperimenterede lidt med malerier og tegninger, men det var især bronzen, der fascinerede ham.

Just Andersen ville skabe skønhed og letfattelig kunst. Han fremstillede bl.a tin- og bronzekrukker, og han vekslede mellem det meget fantasifulde og det meget enkle, og han havde stor talent for begge dele. Just Andersen var repræsenteret på Kunstindustrimuseet og andre europæiske museer, ligesom han deltog på flere verdensudstillinger bl.a. i Rio de Janeiro, Paris og Barcelona.

En del af Just Andersens arbejder er udført i tin, ud fra den tanke at smuk og billig, maskinfremstillet brugskunst skulle nå ud i bredere kredse. Desuden opfandt han blandingsmetallet Disko. Disko-metal er en legering af bly, tin og antimon og Just Andersen valgte at opkalde sin opfindelse efter Diskobugten i Grønland, hvor han voksede op. Han opbyggede en fabrikationsvirksomhed med butik på Amagertorv i København, og der blev efterhånden eksporteret kunsthåndværk til hele verden.

 

Se flere produkter af denne designer

Jytte Kløve

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer
11

Jørgen Fenger

Designeren og formgiveren Jørgen Fenger er elev af billedhuggeren Harald Isenstein, uddannet grafisk designer fra Akademiet for Fri og Merkantil Kunst.

Jørgen Fengers produkter er både funktionelle og æstetiske; udstillet på messer over store dele af verden.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jørgen Jensen

Jørgen Jensen (1895-1966) , er ældste søn af Georg Jensen. Jørgen Jensen er uddannet hos faderen og i München.

Han var ansat hos Georg Jensen fra 1917-23. Fra 1923-36 havde Jørgen Jensen eget værksted i Stockholm. 1936-62 var han designer hos Georg Jensen Sølvsmedie.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jørgen Meldgaard

Designeren Jørgen Meldgaard har en baggrund som bådkonstruktør, og det kan ses som en klar linje i hans produkter: enkelt, anderledes og gennemtænkt. Med sikker sans for balancen mellem form og funktion har Jørgen Meldgaard designet en række produkter med strenge, geometriske former og bløde linjer.

Den nyeste produktlinje er andet og mere end design i tidens hurtigt skiftende trends. Eksklusivt brugsdesign og kunsthåndværk forenet i tidløse produkter med styrke, tyngde og en mærkbar udstråling af kvalitet, skabt til at vække beundring og glæde ved deres blotte eksistens, men i lige så høj grad bestemt for den daglige, funktionelle brug.

I løbet af en kort årrække er det lykkedes at etablere en efterspurgt produktlinje med moderne klassikere, i firmaet MELDGAARD. MELDGAARD har specialiseret sig i eksklusivt brugsdesign og kunsthåndværk, der markedsføres verden over. Unikke produkter direkte fra designvirksomheden til førende specialforretninger, sølv- og guldsmede, museumsbutikker, gallerier og som firmagaver, hvilket har bragt Jørgen Meldgaardham frem på den internationale scene.
 

Se flere produkter af denne designer
11

Jørgen Møller

Jørgen Møller (1930) startede sin karriere på Arne Jacobsens tegnestue. I 1967 fik han sin egen tegnestue, og var med til at starte Georg Jensens designserier.   

Jørgen Møller har altid været af den overbevisning at de objekter vi omgiver os med til daglig skal være mere end blot brugsgenstande, de skal også tilfredsstille vores æstetiske sans. Jørgen Møllers originale og spændende designs for Georg Jensen inkluderer bl.a. hans berømte ”Øllefant” – oplukker, hans elegante og legendariske ur nummer 345 og hans utroligt smukke fotorammer, hvor den gennemsigtige glasramme giver billedet en ekstra dimension. 

Til dem, som virkelig værdsætter et godt glas vin, der er blevet åbnet helt korrekt, er Jørgen Møllers proptrækker og folieskærer helt uundværlige redskaber. Bemærkelsesværdigt er også hans ”Complet” serie med gastronomiske køkkenredskaber, der som med alt, der bærer Jørgens Møllers initialer, er skræddersyet til den, der værdsætter opfindsomme designs i hverdagen.

Se flere produkter af denne designer

Karim Rashid

Karim Rashid er en internationalt anerkendt designer, der har specialiseret sig i åroduktudvikling, interiør, mode, møbler, belysning, kunst, musik og installationer.

 

I sin karriere har han designet over 2.000 produkter og vundet utallige designpriser fra forskellige førende designinstitutioner.

 

Karims arbejde kan ses i de permanente udstillinger på 14 museer, og han har udgivet to bøger "I want to change the world" i 2001 og "Evolution" i 2004.

 

Artist Heart kollektionen er hans første samarbejde med Georg Jensen.

Se flere produkter af denne designer
11

Karl Gustav Hansen

Karl Gustav Hansen (1914-2002) var søn af Hans Hansen, grundlæggeren af Hans Hansen sølvsmedjen i Kolding. Allerede som sekstenårig begyndte han sin oplæring som sølvsmed i faderens værksted, med korpussvenden Einar Olsen som læremester. Han lavede sit svendestykke i 1934 og vandt en sølvmedalje, den største udmærkelse for en sølvsmed. Allerede året før bar hans værker præg af en ny stil, som man også ser i Bauhaus’ metalarbejder; enkelt, skulpturelt og funktionelt. Sideløbende med arbejdet på sølvsmedeværkstedet fulgte Karl Gustav Hansen undervisning på Kunstakademiets Billedhuggerskole (1935-38) hos professor Utzon-Frank, hvor han arbejdede i større formater.

Sammen med Georg Jensen hører Karl Gustav Hansen til blandt de væsentligste danske sølvsmede. Han betragtede sig selv som håndværker, hvilket betød at han fremstillede sine korpusarbejder helt uden brug af trykbænk, hvorfor de kun findes i få eksemplarer. Han har skabt mange sølvværker, der stadig betragtes som klassikere. Han påskønnes for sin rolige komposition og hans kunstnersensibilitet, der var i stand til at kombinere det enkle med det sofistikerede. Hans korpusarbejder er de mest berømte, men han lavede også fremtrædende designs af smykker, bestik, mm.

Da faderen uventet døde i 1940 overtog Karl Gustav Hansen som 25-årig ledelsen af virksomheden i den problematiske krigstid, som afskar fra både leverancer og en del af afsætningsmarkedet. Kunderne måtte aflevere sølv, hvis de ønskede at købe nye arbejder. Straks efter befrielsen Hansen til USA for at genoptage firmaets gamle kontakter og for at købe sølv, først og fremmest til bestikproduktionen, som skulle bære virksomheden.

Karl Gustav Hansen var den altdominerende designer af smedjens korpusarbejder, og hans sikre hånd kendetegnede smedjen. I 1953 hentede han guldsmed Bent Gabrielsen til fabrikken, som først stod for smykkeproduktionen, men som senere blev driftsleder for hele virksomheden. Gabrielsen skabte mange smykker til Hans Hansen Sølvsmedie, enkle og rene i linjerne, der sammen med bestikproduktionen gav smedjen en profil, der var kendetegnet ved sikker smag og kvalitet. Gabrielsen forlod sølvsmedjen i 1969 for at etablere eget værksted. I 1962 ansattes en administrerende direktør, Ole Hartmann Berg, for at give Karl Gustav Hansen mere tid som kunstnerisk leder og designer. Fra 1970 fungerede Hans Hansen selv som kunstnerisk leder af fabrikken.

Karl Gustav Hansens arbejder kan ses på førende museer verden over, i Sverige, Tyskland, Schweiz, England, USA og Australien, og også i hjembyen Kolding, på Koldinghus Museet, hvor Karl Gustav Hansen selv var bestyrelsesformand i en periode i 60erne. Siden 2001 har han lagt navn til Karl Gustav Hansen-Prisen, der hvert år tildeles en sølvsmed der har skabt fremtrædende bidrag til dansk sølvdesign.
 

Se flere produkter af denne designer

Karsten Lank Jensen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer
11

Kay Bojesen

Kay Bojesen (1886-1958) var oprindeligt uddannet sølvsmed hos Georg Jensen, frem til 1910. Efter et par år i Tyskland og Frankrig begyndte han at arbejde som sølvsmed i København. 

I 1930’erne opdagede han, at der var et særligt liv i træ og hans træfigurer har gjort ham til en af dansk kunstindustris helt store pionerer. Kay Bojesens produktioner er kendetegnet ved en medfødt fornemmelse for enkelthed, naturlighed og klarhed i linjen. Han blev verdenskendt med sit trælegetøj, og det prisbelønnede stålbestik "Grand Prix".

Kay Bojesens ting er formet og bearbejdet for at kunne fungere, være gode at holde på og se på. Hans arbejdsprincip er at lave brugbare ting, som samtidig er sjove.
 

 

Se flere produkter af denne designer

Kay Fisker

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Kim Almsig

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Kim Buch

Kim Buch afsluttede sin læretid som guldsmed i 1982 og afgik med udmærkelser fra Guldsmedehøjskolen for  i 1985.

 

Kim Buch søger med sine smykkedesigns at understrege brugerens personlighed og at lade formerne samarbejde med det individ, der skal bruge dem. Dette er også filosofien bag hans smykkekollektion “Eclipse”.
 
Siden 1990 har Kim Buch haft eget værksted og galleri. Han har holdt gæsteforelæsninger på skoler for kunst og design i Danmark og i udlandet, og hans smykkedesigns har været genstande for megen beundring på talrige udstillinger over hele verden.

Se flere produkter af denne designer

Kim Dupond

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Kim Naver

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Klaus Rath

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Knud Holscher

Knud Holscher (f. 1930) er arkitekt, professor og én af de vigtigste figurer inden for moderne dansk design. I de tidlige 60ere arbejdede Holscher sammen med det danske arkitektur-ikon Arne Jacobsen.
 
Knud Holscher har modtaget den engelske design pris tre gange, og dens danske ækvivalent, ID-prisen otte gange, såvel som den tyske ID-pris; Eckersberg medaljen i 1970; C.F. Hansen medaljen i 1993; samt mange andre priser og legater. Derudover er Holscher én ud af kun 149, der bærer den britiske titel Honorær Kongelig Designer for Industrien.
 
For Georg Jensen har Holscher skabt produkter en termokande, samt et sæt af køkkenudstyr, der kan anvendes både indendørs og udendørs, og som bl.a. omfatter gryder, pander, låg og tallerkener samt en grill med tilhørende udstyr.Se flere produkter af denne designer
11

Knud V. Engelhardt

Knud Valdemar Engelhardt (1882-1931) uddannet murer, arkitekt, designer og bogtrykker. Engelhardt var Danmarks første i moderne forstand funktionalistiske arkitekt. Idet han tog sit udgangspunkt i Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard skabte han mulighed for en dansk tradition parret med et rationelt dansk formsprog inden for den demokratiske, industrialiserede masseproduktion.

Engelhardt gjorde op med historicismens overlæssede stil og med dansk skønvirkes slyngede organiske former. I stedet arbejdede han med et en- kelt, renset formsprog, hvor han søgte at integrere de håndværksmæssige kvaliteter med nye produktionsteknikker. For Engelhardt var det afgørende, at genstande skulle indeholde hånd- værkets sanselige kvaliteter og være rare at røre ved. Han mente desuden, at ting skulle være enkle, lette at aflæse og holdbare. Med sin brugsæstetiske opfattelse lagt an på håndværkets sanselige kvaliteter, hvor tingene skal være taktilt venlige, holdbare, gedigne og ligge godt i hånden, skriver han sig ind i den funktionelle tradition.

For Cohrs Sølvvarefabrik i Fredericia, tegnede han sølvvarer, blandt andet bestikket Empire, som blev vældig populært. I løbet af 20'erne udviklede han mønsteret Træske, som med sin plumpe form og begrænsede udsmykning har en vis lighed med ældre tiders simple træskeer.

Engelhardt havde en anderledes tilgang til tingene. I sin udformning af en ny sporvognstype til København, blandede han for eksempel gadens skidt i farven, så sporvognen ikke ville se beskidt ud. I gadeskiltene i Gentofte kommune satte han et lille hjerte - sit kendetegn - over alle j'er i vej, som symbol på det evige og kærlighed, der giver skiltene et venligt og imødekommende udtryk.

Se flere produkter af denne designer

Komin Yamada

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Kronen Sølv- og Pletvarefabrik

Se flere produkter af denne designer

Kurt Kristensen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Kurt Nielsen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Lene Munthe

Lene munthe (f. 1949) er kendt som den rebel, der turde blande sølv og guld i hendes design, selvom det var stik imod alle traditioner. Men Lene Munthe beviste at det kunne gøres med et imponerende resultat.

 

Munthe er uddannet industriel designer i 1978, og startede sit eget værksted i 1980, hvorfra hun siden 1981 også har skabt adskillelige smykkedesigns for Georg Jensen. Ved siden af dette, arbejder hun også for Royal Scandinavias produktudviklingsafdeling.

Se flere produkter af denne designer

Leongriffin.dk

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Lin Utzon

Lin Utzon er uddannet som kunsthåndværker og tekstildesigner. Hendes arbejder strækker sig fra scenegrafi og kustumer for Den kgl. Ballet til arkitektoniske udsmykninger for Volvo i Göteborg og IBM i Dallas.

 

I øjeblikket er hun nok mest kendt for det spisestel hun designede for Georg Jensen, i andledning af H.C. Andersen året.

Se flere produkter af denne designer

Lina Falkesgaards

Lina Falkesgaards enkle designs er blandt de mest opsigtsvækkende nutidige, danske designere.
 
Lina Falkesgaard (1961-) er uddannet fra Parsons School of Design I New York. I 1991 startede hun sit eget galleri, “Galerie Tactus” i København, med det formål at skabe et forum for nutidig smykkekunst. 
 
Galleriet promoverer både smykkekunst og korpusarbejde I sølv, og deltager  den årlige SOFA udstilling I New York og Chicago. 
 
Blandt Lina Falkesgaards mest bemærkelsesværdige designs for Georg Jensen er den charmerende Pebbles serie, som består af halskæder, armbånd og øreringe, I både sølv og guld.Se flere produkter af denne designer

Louise Christ Frederiksen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Lovorika Banovic

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer
11

Magnus Stephensen

Magnus Stephensen (1903-1984) gik på Kunstakademiets Arkitektskole 1924-1930. Herefter var han 1930-1931 ansat på Edvard Thomsen og Frits Schlegels tegnestue, hvor han tegnede mange huse og anden arkitektur. Fra 1932-1971 havde han egen tegnestue, men samarbejdet med Thomsen og Schlegel fortsatte.

I 1938 indledte han et samarbejde med Kay Bojesen og udviklede mange fine sølvkorpusvarer for Kay Bojesens Sølvsmedje, i den nye enkle og glatte stil. Deres samarbejde varede indtil 1952, hvor Magnus Stephensen korpusvarer og bestik og sølv og rustfrit stål for Georg Jensens sølvsmedje, blandt andet sølvbestikket Fregat.

Senere tegnede han stel for Den Kongelige Porcelainsfabrik. Også her gik den enkle og forfinede stil igen.

Se flere produkter af denne designer

Maria Berntsen

Maria Berntsen er en designer med mange facetter, hvilket spændvidden i hendes mest populære designs tydeligt viser. Disse omfatter bl.a. tidsskriftholderen ”Wallpaper” for Rosendahl, div. køkkenudstyr og, for Georg Jensen, den originale og charmerende ”Quack” termokande såvel som flere bestik- og smykkedesigns.
 
Berntsen blev oprindeligt uddannet som civiløkonom på Handelshøjskolen i København, men har derudover siden studeret arkitektur, både hjemme (på Kunstakademiets Arkitektskole) og i Frankrig (på L'Ecole d'Architecture de Bordeaux). Desuden har hun lært både glaspusteri, guldsmedekunsten samt fotografi.
 
For Maria står humoren, eksperimentet og sanseligheden i højsædet i den kreative proces. Det tredimensionelle element er vigtigt, hvilket er tydeligt udfra hendes kreationer, som ofte er baserede på eksperimenterende modeller, og vigtigst af alt: intuition. Hendes arbejde gennemstrømmes af en umiddelbar sanselighed overfor objektets form, og hun bestræber sig på at lade intutionen tage over i arbejdet med et design, da hun er overbevist om at vores oplevelse af form er intuitiv og følelsesmæssig. Se flere produkter af denne designer

Martin Rosquist

Martin Rosquist (f. 1969) har siden 1996 været tilknyttet Det Kongelige Danske Kunstakademi's Arkitektskole.

 

Siden 1994 har han designet og markedsført egne varer under produktnavnet Martin Nord.

Se flere produkter af denne designer

Martin Sonne

Martin Sonne arbejder med grafisk og industrielt design. Dekanterings-proppen, som er opfundet af Torben Flanbaum, er hans første produkt-designopgave for MENU.

 

Studieophold på Art-Center College of Design i Los Angeles og Lorenzo de Medici School of Art i Firenze, samt flere års erfaring fra reklame-branchen har givet Martin en solid grafisk og pro-duktudviklingsmæssig baggrund.

Se flere produkter af denne designer

Martin Sørensen & Torben Laulund

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Max Brammer

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Menu

Menu designer boligtilbehør, der afspejler brugernes personlighed.

 

Menu fokuserer deres sortiment på fire af husets mest centrale rum. Med sit brede sortiment, giver Menu den enkelte bruger et utal af muligheder i hjemmet.

 

Klik her for at besøge Menu.as

Se flere produkter af denne designer

Mette Kiellerup

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Michael Bang

Michael Bang (1944 - ) arbejdede for den Kongelige Porcelænsfabrik I Sverige, indtil han begyndte hos Holmegaard I 1968. Han tilhører den absolutte elite af danske glaskunstnere, og har designet alt lige fra lamper til bornholmerure.
 
Den skandinaviske livsstil er altid blevet sat i forbindelse med noget simpelt og praktisk. Michael Bang har altid formået at føre dette videre i sine designs, og har udviklet mange skønne designs for Holmegaard, der både er smukke og funktionelle.
 
Hos Michael Bang modes form og funktion i en syntese. Hans enestående arbejder er udstillet over det meste af verden.  Se flere produkter af denne designer

Minas Spiridis

Minas Spiridis (1938) trained as a gold smith from the age of 15. From 1961 he began creating his own designs. In 1969 he moved to New York and established as jewelry designer. His jewelry was sold both in USA and Europe. In 1980 he moved back to Athen and opened a workshop here.

In the 70ies and 80ies Minas Spiridis’s works in silver and gold was sculptural and volomunious in elegant, modern forms, but his recent pieces has begun taking other more contant forms. His artistic creations are comparable to small imaginative sculptures - sensuous, magic objects. He creates dynamic yet controlled shapes and adds an organic imaginative tone to the object's functional essence. The works of Minas Spiridis point towards the archetypes of the objects in question and are in this way evocations of timelessness.

Minas Spiridis was the first non-scandinavian to design for Georg Jensen. In 1992 their cooperation began with Minas Spiridis’s own products, which had been on display in a large and varied exhibishion at Zoumboulaki Gallery. Since then he created jewelry, hollowware and a watch design for Georg Jensen Silver Smithy in Copenhagen.

 

Se flere produkter af denne designer

Morten Linde

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Murken Hansen

Se flere produkter af denne designer

Nanna Ditzel

Nanna Ditzel (1923 -) har med sin overraskende og nyskabende stil lagt navn til et imponerende antal designs for Georg Jensen i årenes løb. 
 
Nanna Ditzel blev ansat hos Georg Jensen i 1954, hvor hun dannede team med sin mand, Jørgen Ditzel. De var begge uddannet som industrielle designere, og havde indtil deres ansættelse hos Georg Jensen, begge hovedsagligt beskæftiget sig med møbeldesign.
 
Nanna Ditzel har gennem sit arbejde hos Georg Jensen udviklet en helt personlig stil, som er let genkendelig, hvad enten hun arbejder med guld eller sølv. Hendes kreationer har været udstillet i det meste af verden, hvilket naturligvis er med til at fastholde hendes position som en af de mest bemærkelsesværdige kunstnere, indenfor dansk design.

Se flere produkter af denne designer

Nicolai Appel

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Niels Fagerholt

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Niels Kjeldsen

Se flere produkter af denne designer

Nina Schrøder

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Ninna Koppel

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Nissen

Se flere produkter af denne designer
11

Ole Hagen

Ole Hagen (1913-1984) var succesfuld arkitekt med eget firma, men tegnede også brugsdesign; bl.a. sølvbestikket Tulip for hofjuveler A. Michelsen i Bredgade i København.

 

Se flere produkter af denne designer

Ole Ishøj

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Ole Kortzau

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Ole Palsby

Ole Palsby (f.1935) er en autodidakt designer, der gennem årene er blevet synonym med den kugleformede ALFI termokande fra 1985 og med køkkentøjsserien EVA-TRIO, der siden 1977 har fundet vej til mange danskeres køkkener.

 

Med ærlighed, ressourcebevidsthed og ansvarlighed over for forbrugeren har det været Ole Palsbys ærinde at tilføre os kvalitet i hverdagen; at skabe formgivning til mennesker ved at overføre brugervenligheden fra det professionelle køkken til huskokkene i hjemmet.

 

Produkterne må i Ole Palsbys øjne ikke stjæle opmærksomheden fra mad og drikke, men skal lade disse komme til orde visuelt, duft- og formmæssigt. For det er madlavningen, måltidet og bordet, som står i centrum, når Ole Palsby formgiver vores redskaber.

Ole Palsby har bl.a. designet Rosendahls forrådskrukker.

Se flere produkter af denne designer
11

Orla Vagn Mogensens Sølvsmedie

Orla Vagn Mogensens sølvsmedie er kendt for det lette og elegante sølvbestik; Champagne, designet af den verdensberømte designer Jens Harald Quistgaard i 1947, som i dag fremstilles af Evald Nielsens Sølvsmedie. Champagne er et stilrent og markant mønster, der klæder de fleste opdækninger.

Sølvsmedjen producerede for mange af tidens mærker, blandt andre for Georg Jensen i perioden 1949-1975. Orla Vagn Mogensens sølvtøj er stemplet enten OVM/O.V.M. eller O.Mogensen/O.MOGENSEN.
 

Se flere produkter af denne designer

Orla Wichmann

Se flere produkter af denne designer
11

Oscar Gundlach-Pedersen

Oscar Gundelach-Pedersen (1886-1960) blev uddannet arkitekt fra Kunstakademiets arkitektskole i 1917. Han står bag flere funktionalistiske bygniger i Danmark, men har også lavet møbler, foruden sølvvarer for Georg Jensen Sølvsmedje, hvor han var leder fra 1927-1931. 

Oscar Gundelach-Pedersens stil var rendyrket moderne, med rene linier, glatte overflader og kun lidt eller ingen ornamentering.

For Georg Jensen tegnede Oscar Gundelach-Pedersen to bestikmønstre; Relief/Parallel i 1931 og Ladby/Nordic i 1937.

 

Se flere produkter af denne designer
11

Ove Norsted Nielsen

Sølvsmed Ove Norsted har tegnet sølvbestikmønsteret Grace for O.V. Mogensens Sølvsmedje.

Se flere produkter af denne designer

Ove Wendt

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Palle T. Ruders

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Peder Tommy Pedersen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Per Amddi

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Per Borup

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Per Harild

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Per Hertz

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Pernille Vea

Pernille Vea er uddannet industriel designer, MDD, fra Danmarks Designskole i 1996 med speciale inden for møbel og redskab.

 

Pernille står bag flere af Menus produktsucceser. Hun har modtaget adskillige internationale designpriser, og hendes talent for at skabe innovativt design har gjort hende til en af Skandinaviens mest succesfulde yngre designere.

Se flere produkter af denne designer

Peter Hassenpflug

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Peter Holmblad

Peter Holmblad (f. 1934) har været indehaver og administrerende direktør for Stelton siden slutningen af halvfjerdserne.

 

En nær tilknytning til Arne Jacobsen førte til et samarbejde om Cylinda Line serien i rustfrit stål. Siden har han været ophavsmand til flere produkter, bl.a. den kendte blomstervandkande og en række af tilbehør til baren. 

 

Peter Holmblad er idag beskæftiget med produktudvikling i samarbejde med freelance designere og produktionsafdelingen.

Se flere produkter af denne designer

Philip Bro Ludvigsen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Pia Schutzmann

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Piet Hein

Altid aktuelle Piet Hein. Han er blevet kaldt universalist. På den måde var han åndelig slægtning til renæssanceidealet - en moderne variant af Leonardo da Vinci. I modsætning til de historiske forbilleder findes der i Piet Heins produktion dog en let genkendelig enhed uanset om man koncentrerer sig om hans videnskabelige skrifter, hans essays, lyrik eller arkitektur. Det særlige Piet Heinske "touch" er formgivningens overordnethed i forhold til mål, medium og - for så vidt - indhold.

Piet Hein benyttede første gang superellipsen i forbindelse med Sergels Torv i Stockholm i 1959. I de følgende år legede han med andre anvendelses-muligheder for denne harmoniske figur. Det blev til Superæg, sports-arenaer, bakker, tekstiler og mange andre spændende ting.

 

Se flere produkter af denne designer

Pil Bredahl

Pihl Bredahl er uddannet industriel designer, MDD, fra Danmarks Design Skole i 1996 med speciale inden for møbel og redskab.

 

Pil Bredahl arbejder med innovativt møbeldesign på sin tegnestue i København. Hun har arbejdet for Menu siden 2000 med branding, produktidentitet, interiørdesign og visuel kommunikation som ansvarsområder.

 

Morteren er hendes første produkt for Menu.

Se flere produkter af denne designer

Poul Hansen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Ragnar R. Jørgensen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer
11

Regitze Overgaard

Regitze Overgaard er udlært guldsmed, færdiguddannet i 1970, og dimitterede fra den daværende Skolen for Brugskunst i København i 1976. Hun gjorde karriere i kometfart pga. hendes unikke indsigt i naturens organiske og uendelige linier, som hun lod sig inspirere af, i hendes elegante smykkekollektioner. 

Regitze Overgaards enestående evne til at fange naturens organiske og alligevel uendelige linjer i ædelmetaller skabte tidligt opmærksomhed på designscenen. Hendes inspiration stammer fra lyset fra den nordiske sommerhimmel, vand, der bruser hen over sten eller blot en bevægelse. Hendes smykker har med deres markante elegance og renhed et frisk og moderne udtryk, der stråler af liv og lys. 

Regitze Overgaard arbejder udfra den filosofi at smykker skal være så simple som muligt. Smykkets form skal respektere kroppens naturlige kurver, og understrege disse med sans for stil, elegance og individualitet. Der er også en løbende henvisning til den menneskelige krop i hendes værker, og netop dette er vigtigt for alle smykker – interaktionen mellem metallet og den, der bærer det. I Overgaards værker respekterer smykkets form kroppens naturlige kurver og fremhæver dem med en sikker stilfornemmelse, elegance og individualitet. Overgaards kollektion minder om de sublime former, der findes i naturen.

Hun har samarbejdet med Georg Jensen siden 1987 og har fremstillet en række af brandets mest succesrige designs, bl.a. de populære Magic-, Infinity, Zephyr- og Curve-kollektioner. I al den tid har hun været frontfigur for en hel æra af klassiske Georg Jensen smykker. Hendes passion for naturen løber som en rød tråd igennem alle hendes designs. Regitze Overgaard henter typisk sin inspiration i f.eks. den nordiske sommers særlige lys, eller vand, der risler i bækken. Med en hel destinkt enkelhed udtrykker hendes designs en friskhed og modernitet der udstråler lys og liv. Blandt de mest bemærkelsesværdige af hendes kollektioner er den ikoniske Magic serie.

 

Se flere produkter af denne designer

Rosendahl

Rosendahl er et moderne designhus, der profilerer og værner om dansk design. Fra Kay Bojesens klassikere og unikt glasdesign, nytænkende tilbehør til bordet samt professionelt værktøj til køkkenet.

Rosendahl samarbejder med nogle af Danmarks førende designere og står bag funktionelle designs, der gør hverdagen både smukkere og nemmere. Takket være Rosendahls konstante produktudvikling, findes vores karakteristiske og stilrene design i de fleste hjem.

Rosendahl A/S er en familieejet dansk virksomhed, hvor nøgleordene er godt værktøj og tidløst design. Et Rosendahl produkt er din garanti for kompromisløs formgivning og funktionalitet. 

 

Se flere produkter af denne designer

S. Chr. Fogh

Se flere produkter af denne designer

Sebastian Holmback

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer
11

Sigvard Bernadotte

Sigvard Bernadotte (1907), prins af Sverige og bror til den danske Dronning Ingrid.
 
Sigvard Bernadotte blev uddannet fra det Kongelige Svenske Kunstakademi i 1929, og debuterede året efter som sølvdesigner med moderne sølvarbejder bestilt af Nordiska Kompaniet i Stockholm. Det blev Georg Jensens søn Jørgen Jensen der udførte disse arbejder efter Bernadottes tegninger. Efter anbefaling fra denkendte kunsthandler Niels Wendel blev Bernadotte tilknyttet Georg Jensens Sølvsmedie. Her var han den første ikke-dansker nogensinde. Med sin aristokratiske stil, tilførte han den ellers veletablerede ”Georg Jensen-stil” et nyt og elegant udtryk.
 
Sigvard Bernadottes stil er kendetegnet ved sit modernistiske udtryk, men tager i virkeligheden udgangspunkt i et langt ældre udtryk, nemlig en særlig Skandinavisk sans for balance og en aristokratisk oprigtighed, som det vigtigste af alle dekorative udtryk. Han introducerede en ny funktionalistisk bevidsthed, der stilmæssigt lå langt fra den sprudlende og ornamenterede stil, der hidtil havde kendetegnet Georg Jensens designs. Sigvard Bernadotte var tydeligt inspireret af den fremherskende Art Deco stil, som var med til at skabe den moderne Georg Jensen stil. Et godt eksempel på hans særegne stil er det riflede sølvbestik Bernadotte fra 1939. Det er et af hans mest vellykkede arbejder, et meget elegant sølvbestik med en streng linjeornamentik. Her dyrker Bernadotte den rene form kontrolleret i fine stramme proportioner.

 

Se flere produkter af denne designer

SKOV

Se flere produkter af denne designer

Steffen Andersen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Stelton

A/S Stelton blev stiftet 1960. Produktionen fik et kraftigt opsving, da samarbejdet med Arne Jacobsen blev etableret i 1964 og siden fulgt op af Erik Magnussen.

 

En række Stelton produkter er blevet hædret med internationale priser og er udstillet på bl. a. Museum of Modern Art, Cooper-Hewitt Museum, Philadelphia Museum of Art, Victoria & Albert Museum, Staatliches Museum für angewandte Kunst og Kunstindustrimuseet i København.

Se flere produkter af denne designer

Steve McGugan

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Sven Vestergaard

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer
11

Svend Weihrauch

Svend Weihrauch, (1899-1962) blev uddannet sølvsmed og cicelør hos guld- og sølvsmed Hans Christian Matthiasen i Nykøbing Falster, der havde et af de førende værksteder for især bestik og smykker udført i Skønvirkestilen. Dernæst var han ansat hos guldsmed Emil Ørsnes i Aalborg og Georg Jensens Sølvsmedje i København. Fra 1928-57 var han ansat som designer og værkstedsleder ved Franz Hingelbergs Sølvsmedje i Aarhus, som på det tidspunkt var overtaget af sønnen Vilhelm Hingelberg.

Hos Hingelberg organiserede han arbejdet som en lille fabrik med alle moderne maskiner og produktionsformer, selv om de aldrig udvidede i størrelsen eller producerede hver enkelt del i mange eksemplarer. Det drejede sig oftest om unikavarer.

Svend Weihrauch var en banebrydende dansk funktionalist, hvor funktion kommer før dekoration. Hans tidlige stil lignede den der kunne ses hos Bauhaus i Tyskland. Hans senere værker var dog mere afrundede i formen med et næsten organisk udtryk.

Søren Georg Jensen

Selvom Søren Georg Jensen (1917-1982) er den næstyngste søn til den danske sølvkunsts mester, skulle han blive berømt, ikke primært som skaber af smykker, men som en af landets store billedhuggere. Når det er sagt, er den yngre Jensens sølvkorpusarbejder dog også højt værdsatte. 
 
Som billedhugger idealiserede Jensen en formalistisk renhed, hvilket ansporede ham til at udtrykke sig i klare, enkle former. Hans skulpturer defineres af og til som “konkret realisme”. Både hos hans sølvdesigns og skulpturkunst kan hans former være både strenge og sympatiske på samme tid, idet de kombinerer det geometriske med det poetiske.
 
Balancen og spændingen mellem det tunge og det lette, massen og rummet, det retlinede og det snoede, er karakteristisk for Søren Georg Jensens monumentale skulpturarbejder, der kan ses på adskillige danske museer samt mange steder i København. Se flere produkter af denne designer

Søren Ulrik Petersen

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Thomas Dickson

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer
11

Tias Eckhoff

Tias Eckhoff (1926) er fra det sydvestlige Norge. Han uddannede sig indenfor porcelæn på Statens håndværk og kunstindustriskole i Oslo 1945-1949 og blev allerede i 1949 ansat hos Porsgrund Porcelæn, hvor han var tilknyttet indtil 1957, fra 1952 som chefdesigner og designkonsulent.

I 1953 tegnede Tias Eckhoff det elegante og yndefulde sølvbestik Cypres for Georg Jensen. Det brød fuldkommen med den gamle sølvvarefabriks tidligere design. Samme år fik han Lunningprisen, opkaldt efter stifteren Frederik Lunning, som ejede Georg Jensen inc. New York. Prisen blev givet for banebrydende nordisk design. Siden fulgte adskillinge guldmedaljer i Milano.

Tias Eckhoff var en produktiv designer af både porcelænsstel og bestik. Hans fokus på kvalitet har højnet niveauet i mange hjem. Af hans kendte design er bl.a. Menu og Fuga. Han har desuden designet stole og borde sammen med datteren Sigrid Eckhoff i desres fælles firma Eckhoff design .

Se flere produkter af denne designer

Todd Bracher

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Torben Rasmussen

Torben Rasmussen er uddannet arkitekt og industriel designer fra Kunstakademiet. Han har gennem sin karriere især arbejdet med formgivning af mindre brugsting.

 

Torben Rasmussen høster stor anerkendelse både herhjemme og i udlandet, bl.a. for sin prisbelønnede og utraditionelle barberskraber af aluminium.

 

Han har for Menu A/S udviklet en række brugsting, bl.a. Menus skænkeprop og folieskærer.

Se flere produkter af denne designer

Torsten Thorup / Claus Bonderup

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Troels Seidenfaden

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Uffe Wolfsberg

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Ulrik Nordentoft

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Verner Panton

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Vilhelm Albertus

Oplysninger om denne designer er endnu ikke opdateret.

Se flere produkter af denne designer

Vivianna Torun Bülow-Hübe

Vivianna Torun Bülow-Hübe blev født i Malmö i 1927. Hendes karriere startede i Frankrig i årene 1956-68, og allerede her udviklede hun ideen om, at smykker skulle ”afspejle kvindens indre natur, ikke mandens ydre status”. Blandt hendes kunder i denne periode var Billie Holoday, Ingrid Bergman, Brigitte Bardot, Picasso og Duke Ellington. 
 
Toruns kreative arbejde er stærkt inspireret af afrikanske og egyptiske kulturer, og hun gør sig mange overvejelser om det enkelte smykkes form og funktion. Hendes filosofi er, at hvis smykket er funktionelt, er det også smukt. På den måde sætter hun sin egen overbevisning alt hvad der hedder mode – Torun følger ikke tidens tendenser, hun skaber dem!
 
I 1967 blev Torun inkorporeret i Georg Jensen koncernen, idet firmaet overtog hendes værksted i Frankrig, samt hele hendes produktion. Torun var nu involveret i et firma, hvis grundlægger delte hendes passion for sølv. Ligesom Torun har Georg Jensen altid lavet smykker til folk der værdsatte design, skønhed og funktionalitet.Se flere produkter af denne designer
11

Aagaard

Smykkefirmaet Aagaard A/S  blev grundlagt af Jens J. Aagaard i 1946, da han lancerede sin første guldsmedekollektion i Svendborg.

I 1978 købte guldsmed Holger E. Jensen virksomheden, som i dag er én af Skandinaviens førende smykkevirksomheder.

Siden blev Aagaard overtaget af nye ejere, men virksomheden bliver stadig drevet ud fra samme værdisæt og visioner. Senest har de i 2011 overtaget den danske smykkevirksomhed Kranz & Ziegler A/S. Opkøbet vil sætte yderligere turbo på Aagaards vækst på eksportmarkederne, særligt England og USA.
 

Se flere produkter af denne designer